Boligforening - Det skal du vide om boligforeninger i Danmark

Når det kommer til bolig universet i dag, så er der mange forskellige betegnelser og begreber. Det kan være svært at holde styr på, hvad det hele betyder, og derfor hjælper vi dig lidt på vej. Her kan du læse meget mere om, hvad boligforeninger egentlig er for en størrelse, og hvorfor de er vigtige for et godt boligmarked i Danmark. Vi kommer med al den information, du har brug for, så du er bedre rustet til at finde rundt på det store boligmarked. 

Hvad er en boligforening?

Lad os først få afklaret, hvad vi taler om, når vi taler om en boligforening. Helt grundlæggende er en boligforening en forening, der administrerer boliger i forskellige henseender. Er en bolig ikke privatejet, så vil den ofte være administreret af en boligforening, og dette kan også være tilfældet ved de privatejede udlejningsboliger. Begrebet dækker derfor over meget, og det drejer sig om flere forskellige typer af bolig. Her er de mest velkendte: 

• Almene boliger

• Ældreboliger

• Ungdomsboliger.

Især i forhold til almene boliger finder du en stor del af alle boligerne hos en boligforening. Boligerne bliver placeret i forskellige afdelinger, alt efter hvor i landet de ligger placeret. Deres primære opgave er at administrere og forvalte boliger til brug for foreningens medlemmer. 

En almen boligforening har til formål at finde den billigste måde at forvalte almennyttige (sociale) boliger. Fælles for disse almene boligforeninger er, at de dels består af selskabet og dels består af selvstændige afdelinger, der er økonomisk uafhængige af selskabets øvrige afdelinger. Der er samtidig en høj grad af beboerindflydelse i de almene boligforeninger. 

Boligforeninger har en række måder, hvorpå de tjener penge ved at administrere disse boliger. Selskabets primære indtægter består blandt andet af følgende:

• Administration Indtægter

• Byggesagshonorarer

• Renteindtægter.

Der er i alt omkring 700 forskellige boligforeninger, som er fordelt på mere end 8.000 forskellige afdelinger. 

Ældreboliger

Lad os kigge lidt nærmere på, hvad en ældrebolig er for noget. Alle kommuner kan tilbyde ældre en plads på et plejehjem eller en ældrebolig. Denne ældrebolig er tilknyttet mulighed for pleje til borgere, der ikke kan klare sig selv længere. Pleje- og ældreboliger bliver drevet af kommuner, almene boligforeninger, selvejende institutioner eller pensionskasser. Dermed er det meget forskelligt, hvem der administrerer foreningen og har ansvaret.

Som beboer i en ældrebolig bliver man opfattet som lejer, og der skal stadigvæk betales både indskud og husleje. Dertil er det muligt at søge om et indskudslån og boligstøtte. Alle boliger skal altid gennem kommunen, lige meget hvem der står for opførelsen af ældreboliger. Bliver du ikke visiteret til en plejebolig af din kommune, så skal du selv betale udgiften. Denne kan være op mod 500.000 kroner hvert eneste år. Kommunens godkendelse sker ud fra en ansøgning. Dette vurderes ud fra ansøgerens fysiske, psykiske og sociale situation og er altid en individuel sag. Samtidig bliver kommunens andre tilbud taget i betragtning ved ansøgning. Der kan nemlig være andre muligheder, der er bedre for den respektive person. 

Ungdomsbolig

Sidst skal vi omkring ungdomsboligen, som mange unge danskere er på udkig efter. Det er i dag svært at få fat i en ungdomsbolig i de store byer. Her kan boligforeninger være behjælpelige med at finde en bolig til dig, og især i en by som Aalborg er der god hjælp at hente. Her spænder typen af boliger bredt. Du kan både finde 1-værelses lejligheder, lejligheder med flere værelser og kollegieværelser. Disse kollegieværelser ligger på en gang, hvor køkken og muligvis bad deles med andre unge. 

Disse boliger er kun til unge, der er under uddannelse, eller som har særlige behov for en bolig. Der er en række regler og vilkår, der skal overholdes, når du har en ungdomsbolig. Hvert år bliver der samtidig tjekket op på, om du er studieaktiv. Hvis ikke du er dette, så har du ikke længere mulighed for at bo i en ungdomsbolig. Du kan læse mere om regler for ungdomsboliger i København lige her. Disse ændringer i din status som studieaktiv skal du indberette til boligforeningen:

• Når du afslutter din uddannelse. Du kan ikke længere opfylde betingelserne for en ungdomsbolig, og derfor skal du opsige din bolig straks. 

• Hvis du skifter uddannelse. Dette skal du indberette til dit boligselskab. 

• Afbrudt uddannelse. Du skal altid være studieaktiv, og derfor skal du opsige din bolig straks. 

• Forsinket uddannelse. Du må højest blive et år forsinket i din studietid for at beholde din ungdomsbolig under din studietid. 

Alle ændringer skal indberettes til den respektive boligforening, så snart disse træder i kraft. Kender du til din situation i den nærmeste fremtid, kan du med fordel henvende dig til boligforeningen i god tid. 

Hvad laver en boligforening?

Som nævnt står boligforeningen for primært at administrere og forvalte boliger. Hver afdeling har en selvstændig afdeling inden for økonomi og juridiske anliggender. Tilsammen udgør alle afdelinger en boligforening. Der sammensættes en bestyrelse for hele foreningen, der står for fælles retningslinjer, overordnede opgaver og lignende. 

Boligforeningen står altså for at udleje almene boliger, ældreboliger og ungdomsboliger. Alt dette har vi været inde på ovenfor. I dag finder du en lang række af forskellige boligforeninger over hele landet. Nogle har eksisteret i mange år, mens andre er forholdsvis nye. Alle har til fælles, at de står for at udleje boliger til danskerne. Samtidig er alle underlagt forskellige krav, der skal overholdes som boligforening. De arbejder tæt sammen med kommunen i lokalområdet, så alle love og regler overholdes. 

Privat eller almen bolig?

Når det kommer til boligmarkedet, så er der nok om buddet. Det kan være svært at få en bolig, og derfor skal du være hurtig. Herhjemme er der mulighed for at leje gennem to primære sektorer: den private boligsektor og den almene boligsektor. Den almene sektor har til formål at tilbyde danskerne lejeboliger, som alle har mulighed for at betale. Den private boligsektor kan nemlig være en dyr fornøjelse. 

Men hvad bør du så vælge? Vi kigger nærmere på, hvad forskellen er på de to boligsektorer. Det kan nemlig være en stor fordel at få fat i en god boligforening. Der kan være penge at spare hver eneste måned, selvom det er svært at afgøre, hvilken boligform der er den dyreste. 

Prisen på en lejlighed i dag afhænger af mange ting. Når det angår det private og det almene, så afhænger det af de faktorer, du vælger at sammenligne. Især geografien kan være af afgørende betydning for, hvad der er den bedste mulighed for dig. Boliger, der er bygget inden 1991, holder det samme prisleje hos både private og almene udlejere. Efter 1991 sker der til gengæld nogle ændringer. Der kommer flere private udlejningsbyggerier på markedet. Samtidig stiger den gennemsnitlige kvadratmeterpris næsten til det dobbelte på lejligheder i et privat udlejningsbyggeri. 

Samtidig er der også forskel på den tryghed, som du vil opleve. I dag er vi som lejere godt dækket ind via lejelovgivningen. Denne giver dig mulighed for at klage over for høj husleje, hvis dette er tilfældet. Generelt set har lejelovgivningen en række fordele for dig, som du altid kan benytte dig af. Det kan være i forbindelse med følgende: 

• En lejekontrakt og dens gyldighed

• For høj husleje

• Regler for udlejningen af en bolig

• Uoverensstemmelser mellem udlejer og lejer.

Både private og almene byggerier er dækket af denne lovgivning. Dog har de almene byggerier nogle langt strengere krav, som de skal overholde. Denne regelstyring giver dig som lejer en større tryghed i hverdagen. Du kan være sikker på, at alle lejekontrakter bliver lavet efter bogen. Det kan nemlig være tilfældet hos private, at der laves særbestemmelser i din lejekontrakt. 

Regler for almene boligforeninger

Når det kommer til disse regler, så er der nogle helt bestemte, der skaber en større tryghed hos dig. Først og fremmest lyder deres hovedprincip, at alle aftaler og bestemmelser, der ikke er nævnt i loven, er forbudt. Dette er modsat for den private lejelov, og her kan du aftale hvad som helst, medmindre det bliver nævnt som værende forbudt. 

I forbindelse med opsigelse er du godt sikret hos både det almene og det private. Du kan kun blive opsagt på to forskellige måder:

• Du overholder ikke betalingsfristen for din husleje. 

• Du overholder ikke husordenen i forhold til støjniveau, indbyrdes aftaler og lignende. 

Dog er der igen en fordel ved de almene boligforeninger her. En privat udlejer kan nemlig opsige dig, hvis udlejer selv ønsker at flytte ind i lejemålet. Der kan også aftales tidsbegrænsede lejeaftaler, så du kun har mulighed for at bo i din bolig i en bestemt periode. Dette er forbudt hos almene boliger og kan også forklare, hvorfor mange bliver i disse boliger i mange år. 

Når det kommer til demokrati og din mulighed for medindflydelse, så er der også stor forskel. Hos de private udlejere er det udlejer, der bestemmer langt størstedelen i forbindelse med regler og tiltag. Beboerne har kun en brøkdel at skulle have sagt, og derfor er der ikke meget medindflydelse hos de private.

Derimod er reglerne om beboerdemokrati langt mere omfattende i de almene boliger. Vigtigst er det, at alle lejere skal godkende, hvis der sker ændringer i boligens budgetter. Hvis dette ikke godkendes, så kan der ikke varsles en eventuel huslejestigning. Dette sker på årlige møder i de respektive afdelinger. Her har alle lejere mulighed for at møde op og afgive sin stemme. Ligeledes vælger lejerne forskellige repræsentanter til afdelingsbestyrelsen. Dette sker også på årlige afdelingsmøder. Alle beslutninger, der foretages, skal forhåndsgodkendes af lejerne, der er medlem af bestyrelsen. 

Som lejer har du også ret til at foreslå ændringer og nye tiltag i din afdeling. Disse kan være af mange forskellige former, og du kan blandt andet foreslå tiltag som følgende:

• Nye vaskemaskiner og andre fællesfaciliteter i ejendommen

• Løsning til bedre rengøring af fællesarealer

• Tiltag i eksempelvis ejendommens have.

Alle forslag behandles og nævnes ved afdelingsmødet. Stemmer flertallet for, så er det et krav, at dette forslag bliver behandlet. 

Du kan føle dig mere sikker

Der er altså nogle forskelle mellem de private udlejere i forhold til almene boligforeninger. Vil du føle dig mere sikker på din boligsituation, så bør du vælge en almen bolig. Med flere regler og retningslinjer, der skal overholdes, er du altså sikret langt bedre. Dette gælder både huslejens størrelse og din tryghed i hverdagen. Vil du samtidig gerne have indflydelse, så har du bedre mulighed for dette i en almen bolig. 

Beboerdemokratiet er verdenskendt, og dette stammer fra den almene boligsektor i Danmark. Dette beboerdemokrati kan bringe naboer tættere sammen og skabe et godt naboskab. Samtidig kan det også have den omvendte effekt, hvis ikke der bliver lyttet nok til beboerne. Sidstnævnte kan særligt være tilfældet i en privatejet bolig. 

Sådan finder du en boligforening

Når du skal på udkig efter en ny bolig, så bør du altså finde frem til de gode boligforeninger. I dag er det et væld af forskellige byer, og du er dækket ind over hele landet. Det er ligetil for dig at finde en boligforening, men du skal dog forberede dig på lange ventetider. For med boligforeninger, der har eksisteret i mange år, så er der ofte lang ventetid på langt de fleste boliger. Dette gælder især for dig, der gerne vil bosætte dig i eksempelvis Aarhus eller København. 

Derfor kræver det tålmodighed at få drømmeboligen. Til gengæld kan du være sikker på at få en bolig, der bliver udlejet til denne pris. Du kan også blive i lejligheden, indtil du ønsker at fraflytte. Det betyder også, at det kan være en fordel at finde op til flere boligforeninger. På den måde er du dækket bedst muligt ind. Du vil ikke kun have muligheden for én boligforenings tilbud af lejligheder. 

At finde en boligforening er ikke så svært i dag. Faktisk kan din søgemaskine på din computer være den bedste hjælp til dig. Her kan du søge på en boligforening i dit område og på den måde finde frem til forskellige muligheder. Du vil altid løbe ind i de store boligforeninger. Disse kan være et godt valg, da boligforeningen administrerer mange tusinde boliger. Mange af foreningerne er mange år gamle, og det betyder også, at de har et stort udvalg af både nye og gamle lejemål. Du kan i nogle tilfælde komme foran i køen, da nogle boligforeninger har særlige regler for fleksibel udlejning. 

Når du finder den rette boligforening, så skal du oprette dig som bruger. Det kan i mange tilfælde koste dig et lille beløb årligt at være medlem. Til gengæld kan du få en bolig, der er langt billigere for dig og langt mere sikker. Derefter skal du blot søge efter den boligtype, der passer til dig. Du kan skrive dig på venteliste eller se ledige boliger her og nu. Via ventelisten vil du blive kontaktet, når du tages i betragtning til en bolig. Du er altid forbeholdt retten til at takke nej til en bolig, uden det koster dig noget. 

Fleksibel udlejning

Nogle boligforeninger og kommuner gør brug af fleksibel udlejning. Dette er en mulighed for en bestemt gruppe af mennesker til at komme i betragtning til en bolig før tid. De kommer foran i køen, hvis de opfylder nogle helt særlige kriterier. Dette kan variere, alt efter hvilken boligforening du har valgt. Samtidig er der intet krav om at tilbyde fleksibel udlejning, og det er op til den respektive forening, om de vil gøre dette. Kriterierne kan blandt andet være: 

• at du er ung i kommunen og vil flytte hjemmefra for første gang. Du skal kunne dokumentere studiestart, arbejde eller igangværende uddannelse.

• at du bor i en anden kommune og pendler til en arbejdsplads. Denne skal være placeret i den pågældende kommune, og du skal have mindst 25 timer om ugen.

• at du har et eller flere børn boende.

• at du har brug for en bolig efter skilsmisse, separation eller et brudt parforhold.

• at du er ældre eller har et handicap.

Hvis du opfylder et eller flere af disse kriterier, så kan du muligvis få anvist en lejebolig hurtigere. Reglerne varierer, alt efter hvilken kommune der er tale om. Derfor skal du altid læse grundigt på hjemmesiden for din kommune. 

Der er samtidig også nogle steder, hvor der er fortrinsret for en række særlige grupper. Dette drejer sig ofte om følgende: 

• Ældre og personer med et handicap, der har brug for en ældre- eller handicapbolig.

• Børnefamilier kan have fortrinsret til en større bolig.

• Personer, der allerede er bosat i en almen bolig i boligforeningen. Disse beboere er dækket af oprykningsretten. 

Henvend dig altid til kommunen, der kan fortælle dig mere om dine muligheder for fortrinsret eller fleksibel udlejning. 

Ved indflytning i en almen bolig

Får du anvist en lejebolig gennem din boligforening, så vil du altid modtage en lejekontrakt som det første. Denne aftale omfatter alle regler og krav til dig som lejer. Ligeledes omfatter den også regler til din udlejer. Lejekontrakten beskriver også boligens størrelse og krav til stand ved ind- og udflytning. Den vil også indeholde andre praktiske informationer såsom prisen på indskud og en eventuel husorden. 

I en almen bolig skal du også betale indskud, ligesom det altid er tilfældet i en privatejet bolig. Et indskud er en sum penge, der er udlejers sikkerhed i forbindelse med din indflytning. Ofte er halvdelen et depositum og den anden halvdel forudbetalt husleje. Det betyder, at du ikke skal betale husleje i de sidste tre måneder, hvis dette er længden på din opsigelsesperiode. Du får dit beboerindskud tilbage, når du flytter ud af din bolig. Dog kan boligselskabet bruge dit depositum til renovering efter din fraflytning i forbindelse med skader og mislighold. Det kan være følgende:

• Slibning af gulve

• Maling af vægge og lofter

• Udskiftning af ødelagt køkkenlåge, hvis dette er sket i den tid, du har boet i boligen.

Her har du altid krav på et detaljeret regnskab samt alle regninger fra fagmænd. På den måde kan du være sikker på, at du ikke bliver snydt. Dog har langt de fleste boligforeninger nogle faste aftaler med dygtige håndværkere. 

Når du overtager selve boligen, skal du sikre dig, at den er i den rette stand. Din boligforening har pligt til at overdrage en lejlighed, der er i god stand ved overtagelse. Alle installationer i forbindelse med VVS og el skal være korrekte, og så skal standen være brugbar og rimelig. I loven om leje af almene boliger kan du læse mere om, hvilke specifikke krav der er til lejeboligens fremtræden ved indflytning. 

Ved indflytning vil der blive foretaget et indflytningssyn. Dette står boligforeningen for at gøre. Du vil få en indflytningsrapport, der beskriver lejeboligens stand. Finder du andre fejl eller mangler, så skal du indberette dette til din boligforening. Dette er særligt vigtigt for dig, så du ikke hæfter for fejl og mangler ved udflytning, som du ikke selv er skyld i. Det er en fordel at deltage i et indflytningssyn, men har du ikke denne mulighed, så kan du altid indberette fejl og mangler. Du har efterfølgende 14 dage til at indberette dette. 

Der findes mange boligforeninger

Som nævnt er der mange forskellige muligheder for dig. Det hele handler om, hvor i landet du gerne vil finde en bolig. For at gøre det hele lidt mere overskueligt for dig vil vi gennemgå nogle af de store boligforeninger. Fælles for dem er, at de ejer en række af de almene boliger i Danmark. 

En af fordelene ved en større boligforening er, at der er flere boliger til udlejning. Der kan være mange om buddet, men ofte har mange allerede fundet en bolig andetsteds. Samtidig har de mange års erfaring inden for området. Så kan du være sikker på, at de har helt styr på proceduren ved udlejning. 

FSB

Skal du finde en lejebolig i hovedstaden, så er FSB den største boligforening for almene boliger. Denne forening ejer cirka 13.000 lejligheder, der egner sig til både familier, ældre og unge. De administrerer derudover næsten 1.000 kollegieboliger og 800 boliger for Gladsaxe Kommune. Foreningen har eksisteret siden 1933 og er derfor en af de ældste foreninger. Det er tilbage i 1933, at de fik navnet Foreningen Socialt Boligbyggeri, som i dag forkortes med FSB.

FSB blev grundlagt af advokaten Rasmus Nielsen tilbage i 1933. Han havde kontor på Rådhuspladsen 59, og i dag befinder administrationen sig stadigvæk på adressen. FSB har nogle værdier og mål for deres udlejning, som de beskriver som deres kerneværdier. Du kan forvente en boligforening med følgende:

• Stor bygge ekspertise

• En solid erfaring inden for administration og drift af ejendomme

• God kontakt med kommuner og myndigheder

• Socialt engagement

• Fingeren på pulsen inden for byplanlægning og arkitektur i bybilledet.

FSB har boliger i hele hovedstadsområdet og i mange forskellige størrelser. FSB sørger for at vedligeholde og renovere boligerne løbende, så de kan holde deres høje standard og kvalitet inden for boliger. De har en række politikker og vedtægter, der blandt andet omfatter deres ønsker i forbindelse med en renovering. Først og fremmest arbejder de med langsigtede løsninger, der er fremtidssikrede. De skal være energieffektive og passe på miljøet, og så skal der være fokus på æstetik og arkitekturen. 

Dertil arbejder de med at skabe nogle attraktive ude- og fællesarealer. Beboer Hensyn indtænkes i alle faser i et projekt. Ligeledes inddrages beboerdemokratiet altid i forbindelse med planlægning, idégenerering og beslutninger. Du kan finde alle deres politikker lige her. 

Særlige krav til unge og enlige

FSB har nogle særlige krav til forskellige grupper, så de hurtigere kan få en bolig. Dette gælder blandt andet unge mellem 18 og 35 år. Her er det en forudsætning, at du er i gang med en uddannelse, hvor du er berettiget til at modtage SU. Det gælder også, hvis du har en lærlingekontrakt. Hvis du er i gang med at tage enkeltfag, så lyder kravet på minimum 23 timer om ugen. 

Du kan altid skrive dig op til ungdomsboliger helt gratis hos CIU eller KKIK. Denne mulighed er særlig for dig som ung, hvis du vil have en god bolig, der er til at betale. Du skal sørge for, at du hvert år kan dokumentere din studieaktivitet. 

Har du lige gennemgået en skilsmisse, så er FSB også et godt sted for dig. Du kan skrive dig på den interne venteliste med en ”skilsmisse opskrivning”. Denne opskrivning giver dig nogle særlige muligheder, og den gælder kun, hvis du har et eller flere hjemmeboende børn under 18 år. Det koster dig 200 kr., og opskrivningen gælder et år fra opskrivningsdatoen. 

AAB 

En anden af de helt store foreninger på markedet er AAB. Dette er en almen boligforening, der udlejer over 19.000 almene boliger. Disse er fordelt på 107 afdelinger i København og omegn. AAB er over 100 år gammel og startede i 1912. Det gør den til Danmarks største og ældste boligforening for almene boliger. 

Tilbage i 1912 mødtes en gruppe af fagforeningsrepræsentanter for at stifte Arbejdernes Andels Boligforening, AAB. Her var missionen at skabe nonprofit-boliger til almindelige mennesker. Dette har foreningen holdt fast i siden. Tanken om nonprofit skabte i 1933 en lov om statsstøtte til boligbyggeri. Dette gjorde AAB til et socialt bolig foretagende, hvor de hidtil havde været en andelsboligforening. 

AAB vægter deres beboerdemokrati særligt højt. Her er målsætningen, at den enkelte borger skal høres og have indflydelse på sine egne boligforhold. Der vil blive fastsat nogle fælles rammer, der skal følges, og disse rammer skabes af den valgte afdelingsbestyrelse. På den måde kan beboerne få så meget taletid som muligt og træffe store beslutninger. 

AAB har et alment socialt ansvar, som gør det muligt at tage hånd om alle beboerne. AAB har en række kerneværdier, der netop er en af årsagerne til en politik med fokus på det almene, sociale ansvar. AAB tror på godt naboskab, trivsel og tryghed, og derfor er sociale indsatser et vigtigt område. Disse indsatser kan variere på mange måder. Både i forhold til indhold, omfang, varighed og finansieringsform. Disse sociale indsatser bygger på en række grundprincipper, der er opstillet af AAB:

• At være lokalt forankret med borgerdemokrati. Beboerne inddrages i afdelingernes arbejde.

• At understøtte driften, hvor sociale indsatser skal understøtte den lokale drift i en afdeling. AAB arbejder for, at færre beboer med gældsproblemer sættes ud af boligen. De vil hjælpe dem, før det kommer til en udsættelse.

• At skabe en synergi med fysiske indsatser i afdelingerne.

• At inddrage samarbejdspartnere ved sociale udfordringer.

• At bygge bro til den kommunale kernedrift.

• At tage udgangspunkt i dokumenterede indsatser og effekter. Samtidig vil der blive testet nye indsatser for at optimere.

Erhvervslejemål

Særligt for AAB er deres erhvervslejemål. Er du interesseret i disse, så kan du søge gennem AAB. Netop grundet deres lange levetid ejer de en række erhvervslejemål i gamle købmandsbutikker. Er du interesseret i at se nærmere på deres 300 erhvervslejemål, så behøver du ikke vente. Der er ingen venteliste på disse lejemål. I stedet for skal du kontakte dem direkte, hvor du henviser til det lejemål, du er interesseret i. 

Vælger du at søge om et erhvervslejemål, så skal du angive en række informationer. Dette sker i form af forskellige dokumenter. På baggrund af de tilsendte dokumenter vil AAB tage stilling til, om du kan blive godkendt som ny lejer. Alle ledige lejemål kan du finde på hjemmesiden. 

AAB Aarhus

AAB Aarhus ligner ovenstående meget godt. Denne blev stiftet i 1919 og går under samme navn, nemlig Arbejdernes Andels Boligforening. Denne afdeling af AAB står for udlejning af 8.600 boliger i og omkring Aarhus, som er fordelt på forskellige, lokale afdelinger. AAB Aarhus har hovedsæde i Aarhus’ centrum, hvor der er fire forskellige servicecentre rundt omkring i byen. I alt er der ansat op mod 160 mennesker til administration og drift. 

Særligt for AAB i Aarhus er, at den indgår i et fællesskab med mange andre boligforeninger. Dette fællesskab sker som et venteliste samarbejde med samtlige andre boligforeninger i Aarhus. Samarbejdet skaber stor værdi for dig, der søger en bolig. På den måde behøver du kun stå på venteliste ét sted for at få adgang til mere end 45.000 boliger i Aarhus og omegn. Du skal kun betale et gebyr på 100 kroner årligt, hvilket også vil spare dig for mange penge. Det hele går under betegnelsen AARHUSbolig. 

3B

Vender vi tilbage til København, så er der igen en af de store boligforeninger. Her finder vi 3B, der administrerer mere end 12.000 almene boliger i Storkøbenhavn. Denne boligforening finder sine rødder i hele tre tidligere foreninger. Derfor symboliserer tretallet også denne fusionering. 3B har sine rødder i følgende almene boligforeninger:

• FB – Fagforeningernes Boligforening. Stiftet af seks fagforeninger tilbage i 1947.

• KSB – Københavns Sociale Boligselskab. Stiftet af social filantroper i 1927.

• H44 – Boligselskabet af 1944 i Herlev. Stiftet af arbejderbevægelsen i 1944.

Stiftelsen skete på baggrund af et ønske om boliger for mennesker med en lav indtægt. H44 blev stiftet for at udvide muligheden for en almen bolig som et alternativ til parcelhuse. FB blev stiftet med det formål at bygge gode, store og lyse boliger til mindrebemidlede. Her var det beboerne selv, der skulle stå for at styre både forening og bebyggelser. Alle tre foreninger havde meget de samme kerneværdier, og derfor blev der i 1967 oprettet en fælles administration, 3B a.m.b.a. Alle organisationer fusionerede i 2008 efter mange års arbejde, og her blev 3B skabt. I 2019 er 3B blevet en del af KAB-fællesskabet. 

3B har sat sig nogle helt klare mål, og de har lavet en 2020-strategi, der handler om at bibeholde det stærke beboerdemokrati. Siden 1927 har de ønsket at skabe gode boliger med stærke relationer og fællesskaber. Målet for 2020-strategien er først og fremmest at præge deres omverden. De vil gerne være med til at sætte dagsordenen for almene boliger. Samtidig vil de være en attraktiv boligforening, der skaber gode boliger i Storkøbenhavn. Det skal også være rart at komme hjem for alle typer af mennesker i 3B. Og så vil de skabe gode rammer for moderne fællesskaber. 

Dette har resulteret i en række mål og fokusområder. De har i alt fire overordnede mål, som de vil arbejde intensivt med de kommende år:

• At bygge videre på et attraktivt og aktivt beboerdemokrati.

• At fremme synlige og åbne fællesskaber.

• At være en organisation, der har fokus på økonomi og sociale samt miljømæssige aspekter.

• At skabe gode muligheder for livsudfoldelse.

Strategien arbejdes der med både internt og i den enkelte afdeling for de almene boliger. Her skal beboere, medarbejdere og afdelingsbestyrelser arbejde sammen og igangsætte lokale initiativer. 

Hvis du ønsker at skrive dig op i 3B, skal du være fyldt 15 år. Derefter er det nemt for dig at oprette dig som bruger og købe et ventelistenummer. Alt efter dine ønsker koster det dig et bestemt beløb at komme på venteliste. Der arbejdes ligeledes med fleksible kriterier, som kan gøre det muligt for dig at få en almen bolig noget hurtigere end på en regulær venteliste. 

Kom i gang med din boligsøgning

Nu har vi fortalt dig lidt om, hvad en boligforening er for en størrelse. Vi har primært haft fokus på de almene boligforeninger, da disse har en række særlige krav og regler. Vi finder også langt flere boligforeninger, der administrerer almene boliger frem for de private. Nu er du klar til at give dig i kast med boligmarkedet gennem disse boligforeninger. Vi hjælper dig godt på vej, så du nemt kan gå i gang med at søge efter din nye bolig. Husk altid på, at du skal væbne dig med tålmodighed, når det kommer til boliger i eksempelvis København. Dette gælder ikke kun de almene boliger, men er en generel tendens på det konkurrenceprægede boligmarked i de store byer. Der er nemlig mange, der gerne vil have fat i egen bolig. 

Inden du finder din foretrukne boligforening, så skal du overveje, hvad du er på udkig efter. Få styr på, hvilke fordele du kan få ved eksempelvis at være studerende eller enlig med børn. Det kan nemlig have stor betydning for dine muligheder ved forskellige boligforeninger i sidste ende. Du bør også overveje dine krav og ønsker til din bolig. Det kan være en god idé at søge lidt bredere, når du skal skrive dig på venteliste. På den måde udvider du muligheden for at få tilbudt en bolig. Selvom den ikke passer helt til dine krav, så giver det dig muligheden for at søge internt efterfølgende. 

Når du har overvejet dine ønsker og krav, så er du klar til at finde den rette forening til dig. Her skal du sørge for at læse værdisæt og særlige kriterier for boligsøgning. På den måde kan du finde en boligforening, der tilgodeser din situation, så du øger dine chancer for at få en bolig relativt hurtigt. Derefter opretter du en profil, hvor du skal udfylde en række informationer. Langt de fleste boligforeninger kræver også et årligt gebyr for at kunne tilbyde dig en bolig. Dog kan dette beløb være givet særligt godt ud i sidste ende. 

Når du har oprettet dig som bruger, skal du i gang med at finde de boliger, du drømmer om. Her kan du ofte gennemgå et arkiv, hvor du kan finde information om de forskellige boliger. For at gøre det nemmere for dig at overskue kan du anvende søgefunktionen. Her får du kun boliger frem, der passer til dine krav. De boliger, du finder interessante og relevante, tilføjer du til din venteliste. På den måde vil du stå registreret på den respektive boligs venteliste. 

Du skal sørge for at have styr på, om du skal dokumentere eventuel studieaktivitet løbende. Mange steder kræves det, at du opdaterer dette hvert år. Ellers vil du miste dine fordele hos boligforeningen. 

Du er altså helt klar til at gå på boligjagt efter at have læst denne artikel. Et sidste råd med på vejen er, at det kan være yderst gavnligt at læse anmeldelser af de forskellige boligforeninger. På den måde kan du finde frem til dem, der har den højeste tilfredshed hos lejere. Du kan på den måde være mere sikker på, at du vælger den helt rigtige boligforening, så du får mest muligt for dine penge. Du kan også med fordel forhøre dig hos venner og bekendte, hvis de har erfaring med en boligforening.