Vedligeholdelse af lejebolig? Klik og forstå reglerne

Senest opdateret d. 19. maj 2020

Det du skal vide om vedligeholdelse af din lejebolig

Når man overtager en lejebolig, betaler man ofte et skyhøjt beløb til depositum, som er et beløb man stiller til en slags økonomisk sikkerhed hos udlejer. Det gør man fordi, lejeboligen skal istandsættes tilbage til den stand, som den var i ved overtagelse. Alt dette skal gerne stå tydeligt i ens lejekontrakt. Det samme gælder vedligeholdelse af ens lejebolig imens, man stadig bor der. Men det kan være omfattende at forstå, hvem der står for vedligeholdelse af lejeboligen: er det en selv eller er det udlejer, som køber en ny vaskemaskine, når den gamle står af? Læs med her og bliv klogere på generel vedligeholdelse samt vedligeholdelsespligt.

Hvem skal vedligeholde?

I lejekontrakten skal der stå, hvem der står for vedligeholdelse, og dermed også har pligten dertil. Dette betyder, at det enten er en selv eller udlejer, der har ansvar for at passe på lejeboligen. Hvis der intet står i kontrakten, betyder det med sikkerhed, at det er udlejer som har ansvaret, hvis for eksempel køleskabet står af. I følge Lejeloven, skelnes der mellem slid og ælde, altså almindelig slitage og brugsspor, og så misligholdelse. Slid og ælde ligger under vedligeholdelsespligten, men det gør generel misligholdelse altså ikke. Dette betyder, at man selv sidder med ansvaret for vedligeholdelse, hvis udlejer mener, at det handler om misligholdelse. Når det gælder låse og nøgler, så ligger ansvaret også på lejer. Mister man altså nøgler og skal have fat i en låsesmed og nye nøgler, så skal lejer selv betale. Det samme gælder, hvis låse blive ødelagt eller hvis nøgler bliver stjålet. Hvis dette betyder, at nøglen skal skiftes i en hel opgang, så skal man som lejer også betale for det - og dette kan ende med at blive en enorm stor udgift.  

Indvendig vedligeholdelse

Ofte, så forventes der, at det er lejer som står for den generelle indvendige vedligeholdelse, og dette er lidt noget andet end almindelig vedligeholdelse. Indvendig vedligeholdelse gælder maling af loft, træværk, vægge, tapetsering samt lakering af gulve. Igen gælder det her, at det er udlejer der står for det, hvis der ikke står noget andet direkte i lejekontrakten. Her er det normalt, at udlejer kræver en vedligeholdelseskonto, som man som lejer overfører penge til. Det er også meget normalt, at det er ens depositum, som bliver brugt til dette ved fraflytning fra boligen. Her kræves der ofte, at lejligheden skal normalistandsættes eller nyistandsættes. Hvis det er normalistandsættelse, så skal lejeboligens vægge, gulve og lofte blot renoveres. Hvis det er nyistandsættelse, så skal hele lejeboligen altså fremstå som ny. Dette gælder dog kun, hvis man overtog lejeboligen nyistandsat, da man i følge lejeloven ikke skal aflevere en lejlighed i bedre stand end ved overtagelsen. Fordi lejeboliger ofte skal normalistandsættes, så betyder det også, at man ikke kan forvente at få hele sit depositum tilbage ved fraflytning.

Tips til en god vedligeholdelse

Når man overtager en lejlighed, kan det være en rigtig god idé at få lavet en indflytningsrapport. Dette betyder, at man laver en grundig gennemgang af lejeboligens stand, fejl og mangler, så man har dokumentation for disse. Hermed undgår man at skulle dække problemer, som allerede eksisterede ved overtagelse, og som man dermed ikke selv er skyld i. Her kan det også være klogt at tage billeder, så man har flere beviser for standen. Samtidig kan det være en rigtig god idé at passe godt på boligen, mens man bor der. Det kan være, at man passer godt på gulvet, så det ikke behøver at blive slebet, det kan også være, at man sørger for generel, god rengøring, så gulv og vægge ikke bliver grimt at se på. Hvis man vil undgå at misligholde lejeboligen, bør man også passe godt på alle hårde hvidevarer, så de ikke skal skiftes ud.

Søger du bolig? Søg blandt 4.076 ledige lejeboliger i hele Danmark
Søg lejebolig her