Hvis man går og overvejer at investere i en andelsbolig, er der både fordele og ulemper for økonomien. En af de meget tiltalende fordele er priserne. Andelsboliger er typisk meget billigere end ejerboliger, men det er der også årsager til, da investeringerne på mange måder adskiller sig fra hinanden.
Fællesgæld
Da udbetalingen for en andelsbolig udregnes som en teknisk værdi, der består af summen af indskuddet og andelens part i foreningens fællesgæld, kan denne udbetaling være meget stor. Her skal man særligt holde øje med andelsforeningens fællesgæld, da det er denne, der skyder udbetalingen i vejret. Derudover påvirkes de faste, månedlige udgifter af boligen også af gælden. En stor gæld betyder typisk en høj boligafgift. Derfor bør man undersøge gælden i foreningen meget nøje, inden man investerer.
Hvad skal man holde øje med?
Når man skal gøre sit fodarbejde inden et eventuelt køb, kan man både søge hjælp i banken eller gøre det selv. Uanset hvad, bør man holde øje med regnskabet. Er der balance i det? Er der afsat økonomi til vedligeholdelse, der både er realistisk og fair? En af de ting, man bør sætte tid af til, er at læse referaterne fra de seneste generalforsamlinger. Her vil der være fokus på eventuelle store projekter eller renovationer i ejendommene. Her vil man også blive klogere på vedtægterne. Men først og fremmest skal man holde øje med gælden, der kommer til at sætte sit præg på markedet for andelsboligen og egen levestandard.
Valuarvurderinger
Noget andet der er værd at holde øje med, er valuarvurderinger. Som et alternativ til de offentlige ejendomsvurderinger findes valuarvurderinger, der værdisætter foreningens ejendomme og fastsætter andelskronen. Flere og flere foreninger vælger at benytte sig af valuarvurderinger for at få et mere retvisende billede af foreningens værdi. Og ofte er denne vurdering højere end de offentliges vurdering. Men vær opmærksom på andelsforeningens valuarvurdering, da markedet kan ændre sig over til, og valuarvurderingerne er kun gyldige i 18 måneder. Det vil sige, at valuarvurderingerne er et godt øjebliksbillede, der dog kan ændre sig hurtigt.
Lån i banken
Da man ikke ejer en andelsbolig, kan man ikke tage et billigt realkreditlån. Derfor må man vende øjnene mod banken. Disse lån kan hurtigt blive dyre, da renten her er højere og medbringer flere omkostninger. Ofte er det muligt at forhandle med banken samt diskutere, hvilket slags lån man skal benytte sig af. Skal lånet strække sig over 5, 20 eller 30 år? Dette kan have stor indflydelse på den månedlige rente og derved ens månedlige økonomiske råderum.
Bopælspligt
De fleste andelsboligforeninger kræver, at køberen selv bor i boligen. Bopælspligt betyder, at man ofte hverken kan fremleje eller udleje til andre, ej heller kan man købe den som et forældrekøb. Her kommer vedtægterne ind i billedet, der tidligere er blevet nævnt. Disse vedtægter fortæller om udlejningsmulighederne i foreningen, der kan svinge fra forening til forening.
Forskellen på ejer og andel
Når man køber en andelsbolig, køber man en andel i en forening. Dette er forskellen fra ejerbolig til andelsbolig. Foreningerne bygger på indflydelse og fællesskab, hvor demokratiet i foreningen bestemmer driften af ejendommen. Derfor betales alle udgifter fælles af andelsejerne, hvilket betyder, at man ikke selv kan bestemme om man vil være med i eventuelle renovationer. Dette er givet på forhånd, hvis en overvægt af medlemmerne af foreningen stemmer for eller imod på generalforsamlingerne. Derfor kan man heller ikke selv begynde at renovere. Og det er uanset om man selv betaler for renovationen. Denne skal godkendes af foreningens medlemmer. Derfor skal man ikke se et andelskøb som private ejendom. En andelsbolig er en del af et fællesskab, der både kan være positivt og negativt.