Fremleje → Få styr på reglerne i vores STORE guide! (2019)

Står du og skal fremleje din bolig? Eller måske bare en del af din bolig? Så læs med i indlægget her, hvor vi guider dig gennem alt det formelle og praktiske lige fra fremlejeregler til, hvordan du laver en fremlejekontrakt. Hvis du står som boligsøgende og skal tage imod et boligtilbud om fremleje, kan du også få et par fif med til, hvordan processen fungerer, og hvad du skal være opmærksom på. Lad os komme i gang med at omsætte jurasprog i lejeloven til noget, der minder om dansk.

Hvad er fremleje?

Fremleje er, når du lejer din bolig eller dele af din bolig ud, som du selv bor til leje i for en tidsbegrænset periode. Det er altså ikke dig, der ejer boligen, og derfor er du også selv lejer. I et fremlejeforhold er der altså en lejer, som fremlejer til en anden lejer. For at undgå forvirring kaldes den person, som fremlejer for fremlejegiver, mens personen, som tager imod fremlejen, kaldes for fremlejetager.

Det særlige ved fremleje er derfor, at der er to lejere. Hvis du selv ejede din bolig og ville leje den ud, var der tale om en almindelig udlejning, hvor du ville være udlejer, og personen, du lejede ud til, ville være lejer, så her ville der kun være én lejer. Fremleje er altså faktisk ret simpelt: En fremlejegiver, som selv er lejer, lejer sin bolig ud til en fremlejetager, som også bliver lejer.

Lejeloven om fremleje af lejebolig

Der er selvfølgelig lige nogle regler for fremleje, du skal have styr på, før du giver dig i kast med at fremleje din lejebolig. Her er det kapitel XII om fremleje i lejeloven, vi skal have fat i. 

Lejeloven gælder for leje og herunder fremleje af hus og husrum. Det vil sige, at lejeloven gælder for alle typer af lejeboliger – altså boliger, som du lejer og ikke ejer. Den gælder altså både ved fremleje af lejlighed, fremleje af værelse, fremleje af andelsbolig osv.

Og hvad siger lejeloven generelt om fremleje af lejebolig? Der er forskel på, om du vil fremleje hele din lejebolig, eller om du vil nøjes med at fremleje et eller flere værelser. Lad os først gennemgå, hvilke fremlejeregler der gælder, når du vil fremleje hele din lejebolig. Denne type fremleje kaldes også for fuldstændig fremleje, fordi du fremlejer hele din lejebolig.

Du må fremleje hele din lejebolig, hvis følgende er opfyldt:

  • Dit ønske om fremleje af lejlighed skyldes rimelige og midlertidige grunde som sygdom, studieophold, forretningsrejse, militærtjeneste, midlertidig forflyttelse el.lign.

  • Fremlejen er tidsbegrænset til højst to år.

  • Lejemålet er kun udlejet til beboelse og ikke erhverv.

  • Der er under 13 lejemål i den ejendom, du bor til leje i.

  • Det samlede antal personer, som bor i lejligheden, må ikke overstige antallet af rum til beboelse.

  • Du har lavet en skriftlig kontrakt mellem dig og fremlejetager, og du har givet fremlejetager en kopi af aftalen, inden fremlejen begynder.

Du skal altså først og fremmest have en rimelig grund til, at du vil fremleje din bolig. 

Du må derfor ikke fremleje din lejlighed, fordi du bor hos dine forældre i en periode eller lige vil prøve af, om det fungerer at bo sammen med din kæreste, inden du eventuelt opsiger din egen lejlighed.

Selvom betingelserne ovenfor er opfyldt, kan din udlejer stadig godt sige, at du ikke må fremleje, hvis der er andre rimelige grunde til, at udlejer ikke vil lade dig fremleje lejligheden.

Det kan for eksempel være, at din udlejer kender den eller de potentielle fremlejetagere og ved, at de tidligere har opført sig uansvarligt i forhold til aftaler i en lejekontrakt. Det er dog sjældent, at denne undtagelse bliver taget i brug.

Hvis du vil fremleje hele din lejlighed, skal du først og fremmest tale med din udlejer for at høre, om fremleje er muligt i ejendommen, og om din grund til at fremleje anses som rimelig.

Du skal også huske at lave en kontrakt til fremlejetager og give vedkommende en kopi af aftalen, inden fremlejeperioden begynder. Du kan læse mere om fremlejekontrakt længere nede i blogindlægget.

Delvis fremleje af lejebolig

Hvis du kun vil fremleje en del af din lejebolig, er der tale om delvis fremleje. Ifølge lejelovens §69 har du altid ret til at fremleje op til halvdelen af de rum i lejligheden, som kan bruges til beboelse. Det må altså højst være halvdelen af lejlighedens beboelsesrum, som bruges af en anden end dig. Der er dog to tilføjelser til denne regel, som skal være opfyldt i forhold til fremleje af værelse i lejlighed:

1) Det samlede antal personer, som bor i lejligheden, må ikke overstige antallet af beboelsesrum. Bor du for eksempel alene i en toværelseslejlighed, må du fremleje det ene værelse i din lejlighed, men kun til én person, da det samlede antal personer i lejligheden skal passe med de to beboelsesrum, som en to-værelses lejlighed har.

2) Du skal indgå fremlejeaftalen skriftligt med fremlejetageren, og inden fremlejeperioden begynder, skal du give fremlejetageren en kopi af fremlejeaftalen.

Fremlejekontrakt

En fremlejeaftale er det samme som en fremlejekontrakt. Det er en skriftlig aftale, som du skal indgå med fremlejetager – både ved fuldstændig fremleje og delvis fremleje af lejlighed. Desuden skal du give fremlejetager en kopi af aftalen, før fremlejeperioden begynder.

Det er vigtigt at have styr på fremlejekontrakten, for som den oprindelige lejer af lejeboligen er det stadig dig, der har ansvaret for, at fremlejetager overholder husordenen og andre gældende aftaler for lejemålet. Du kan derfor risikere, at din udlejer opsiger din lejekontrakt, hvis fremlejetager opfører sig på en måde, der normalt medfører, at lejekontrakten bliver opsagt. Det er også dig, der hæfter for, at din fremlejetager betaler husleje til tiden. 

En fremlejetager overtager altså alle dine forpligtelser som lejer. Det er blandt andet en af de ting, som fremlejetager skriver under på i en lejekontrakt til fremleje.

Og hvordan laver man så lige en fremlejekontrakt? Medmindre du er en haj til jura, er det faktisk bedst, at du ikke selv giver dig i kast med at lave en kontrakt, men i stedet bruger en standard skabelon. Så er du sikker på, at du får alle paragraffer og tilføjelser med, og at din fremlejekontrakt er juridisk gyldig.

Standardskabelon til fremlejekontrakt

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har en standardskabelon til lejekontrakt, som du kan hente og udfylde. Den hedder typeformular A og kommer jævnligt i opdaterede udgaver. I skrivende stund hedder udgaven typeformular A, 9. udgave. 

Det er en standardlejekontrakt, som du både kan bruge til leje og fremleje. Når du vil fremleje, skal du bare vinge af i feltet “lejeforholdet er et fremlejeforhold” øverst i dokumentet. Bruger du denne skabelon, er du sikker på, at der er styr på aftaler mellem dig og fremlejetager.

Hvis du skal fremleje et kollegieværelse, har kollegieadministrationen typisk selv en blanket på deres hjemmeside, som du skal bruge. Du kan læse mere om fremleje af kollegieværelse længere nede.

Sådan udfylder du en fremlejekontrakt

Selvom du bruger en standard skabelon, skal du som fremlejegiver stadig sætte dig ind i, hvad kontrakten dækker over, og hvordan du udfylder den. Som nævnt skal du først og fremmest sætte hak i feltet, der angiver, at lejeforholdet er et fremlejeforhold. Derefter finder du en lang række felter, du skal udfylde. Det handler om alt fra personoplysninger om dig og fremlejetager, lejemålets størrelse, betaling af leje, pligt til vedligeholdelse osv. 

Der er rigtig mange ting, du skal overveje, når du udfylder en fremlejekontrakt. Du har også mulighed for at tilføje særlige vilkår til §11 i fremlejekontrakten. Det kan for eksempel være, at du tildeler fremlejetager flere forpligtelser, end hvad der er normalt for en standardkontrakt. 

Det er nok de færreste, der ser frem til bruge deres weekend på at udfylde en lejekontrakt, men det kan betale sig at være grundig. Så undgår du ubehagelige overraskelser senere, når fremlejetager har skrevet under. Du kan nemlig ikke komme rendende bagefter med en masse tilføjelser, så snart fremlejetager har skrevet under. Eller det kan du i princippet godt, men så skal fremlejetager være enig, og det er ikke sikkert, at du kan få trumfet tilføjelser igennem, når først lejeaftalen er indgået.

En gennemarbejdet fremlejekontrakt er vigtig

Du får højst sandsynligt et par ekstra troværdighedspoint i bogen hos fremlejetager, når du kan fremvise en gennemarbejdet fremlejekontrakt. Det skaber desuden et godt grundlag for en vellykket fremlejeproces mellem dig og din fremlejetager, når I begge ved, at der er styr på tingene.

Det er altid betingelserne i lejeloven, der er udgangspunktet for, hvordan du udfylder en fremlejekontrakt. Hvis du ikke orker at tygge dig igennem lovens 26 kapitler, kan det være en god hjælp at læse bilaget til den standardskabelon, du finder på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside. Bagerst i kontrakten finder du en vejledning til, hvad lejekontrakten i grove træk dækker over. Der er blandt andet et punkt, som hedder “fremleje”, hvor du kan se de overordnede regler for fremleje uden forvirrende paragraffer og stykinddelinger.

Under alle omstændigheder skal du selvfølgelig læse bilaget til kontrakten, så du ved, at du udfylder den rigtigt, men bilaget kan altså også give et godt overblik over de vigtigste punkter i lejeloven. 

Fremleje af lejlighed og regler

Lejeloven gælder som nævnt ved fremleje af alle typer af lejeboliger. Den gælder derfor også, hvis du vil fremleje hele eller dele af din lejlighed. Vil du leje hele din lejlighed ud, skal du ifølge lejeloven have en rimelig grund som for eksempel sygdom, udlandsophold eller militærtjeneste. Har du en rimelig grund, må du højst fremleje din lejlighed i to år.

Vil du nøjes med at leje et eller flere værelser ud, må du højst fremleje halvdelen af beboelses rummene i lejligheden. Det samlede antal personer, som bor i lejligheden, må i øvrigt ikke overstige antallet af rum til beboelse. Du skal for alt i verden huske at udfylde en gennemarbejdet fremlejekontrakt, da det er din sikkerhed for, at fremlejetager passer godt på din lejlighed, mens du er væk. Så har du altid dit på det rene, hvis der opstår problemer, for som fremlejegiver er det som nævnt stadig dig, der hæfter for ansvar og forpligtelser over for din udlejer.

Fremleje regler for kollegieværelse

Vil du fremleje et kollegieværelse, skal du først undersøge de fremlejeregler, der gælder for dit kollegie. Dem finder du typisk på hjemmesiden for det kollegiekontor, der administrerer dit kollegie. Hos nogle kollegier skal du først udfylde en ansøgning om tilladelse til at fremleje dit kollegieværelse, mens du hos andre blot udfylder en fremlejekontrakt med det samme i samarbejde med fremlejetager.

På hjemmesiderne for de forskellige kollegier i Danmark kan du finde blanketter til fremleje af kollegieværelse. Det er forskelligt, om det pågældende kollegiekontor henviser til standardblanketten fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, eller om de har deres egen blanket. Undersøg derfor først, hvad der står på hjemmesiden for det kontor, der administrerer dit kollegie, og kontakt eventuelt administrationen, hvis du har spørgsmål. 

På hjemmesiderne for de forskellige kollegier finder du også information om regler for fremleje opsigelse, depositum osv.

Det gælder også for fremleje af kollegieværelse, at du skal have en rimelig grund til at fremleje. Det kan for eksempel være, at du skal på udveksling eller i praktik. Hvis du har andre grunde til at fremleje, kan du i nogle tilfælde søge dispensation. 

Fremleje regler for andelsbolig

Lejeloven gælder også ved fremleje af andelsbolig – både hvad angår fuldstændig og delvis fremleje. Der gælder altså som udgangspunkt de samme regler, som hvis du fremlejer en lejelejlighed. I stedet for at spørge din udlejer om fremleje er muligt, skal du dog starte med at kigge vedtægterne for din andelsboligforening igennem. Står der ikke noget om fremleje, er det som udgangspunkt ikke tilladt, men kontakt altid bestyrelsen for at være sikker.

Hvis det er tilladt at fremleje i din andelsboligforening, skal du som udgangspunkt overholde lejeloven. Står der noget i vedtægterne, som ikke står i lejeloven, er det dog vedtægterne, du skal gå ud fra. Ifølge lejeloven må du for eksempel fremleje hele lejligheden i op til to år. Hvis der står i vedtægterne for din andelsboligforening, at du kun må fremleje i et år, er det altså de regler, du skal følge.

Ligesom det gælder for fremleje af lejelejligheder, skal du også indgå en skriftlig fremlejekontrakt med fremlejetager. Her er det en god idé at bruge den standardkontrakt, som du finder på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Opsummerende om fremleje af en andelsbolig kan vi sige, at lejeloven som udgangspunkt også gælder for andelsboliger. Hvis der står noget i vedtægterne for din andelsboligforening, som afviger fra lejeloven, er det dog altid vedtægterne, du skal følge.

Fremlejeregler for hus

Hvis du vil fremleje et hus, som du lejer, eller dele af huset, er det igen lejeloven, der gælder (se afsnittet “lejeloven om fremleje af lejebolig”). Kort fortalt skal du ved fremleje af hus have en rimelig grund som for eksempel udlandsophold, sygdom og lignende, hvis du vil fremleje hele dit hus. Har du en rimelig grund, må du højst fremleje hele huset i to år.

Vil du fremleje et eller flere værelser (delvis fremleje), må du højst fremleje halvdelen af de rum i huset, som kan bruges til beboelse. I øvrigt må det samlede antal personer, som bor i huset, ikke overstige det antal beboelsesrum, som huset har.

Det gælder for fremleje af alle typer lejeboliger, at du skal lave en skriftlig fremlejekontrakt, som fremlejetager skal have en kopi af, inden fremlejen begynder.

Fastsættelse af husleje ved fremleje

Et ofte stillet spørgsmål er: Hvad må man tage i husleje ved fremleje? Fastsættelse af husleje ved fremleje kan være en kompliceret størrelse. Svaret på, hvad du må tage i husleje ved fremleje, finder du i lejeloven. Men lejeloven er desværre ikke let at forstå. 

Som tommelfingerregel skal du som fremlejegiver følge de samme regler for husleje som din udlejer. Det vil sige de regler, som din egen udlejer har beregnet din husleje ud fra.

Grundreglen for at fastsætte husleje er, at huslejen skal stemme overens med lejemålets værdi. 

Et lejemåls værdi afhænger blandt andet af beliggenhed, størrelse, stand og indretning. Når du fastlægger huslejen for fremleje, skal den ligge på et niveau, der svarer til lejen for tilsvarende boliger i samme område. Du skal være opmærksom på, at fremlejetager kan gå til Huslejenævnet og bede om at få vurderet, om huslejen er rimelig, hvis fremlejetager synes, at huslejen er for høj.

Hvis du bare vil fremleje et værelse i din bolig (delvis fremleje), skal du følge de samme regler for fastsættelse af huslejen som ved fuldstændig fremleje. Du skal bare være opmærksom på, at du ikke kan tage leje for møbler, der står i andre rum end det eller de værelser, du fremlejer.

Når du fremlejer, skal fremlejetager også betale for sit forbrug. Hvis du fremlejer hele din bolig, er det smartest at opkræve forbruget som acontobetaling – det kræver dog, at den bolig, du fremlejer, har en særskilt måler, der kan måle vand-, el og varmeforbruget. Med acontobetaling betaler fremlejetager et fast beløb hver måned. Ved ophør af fremlejekontrakt eller ved årets udgang regner du det faktiske beløb for forbruget ud. Det vil vise, om fremlejetager enten skal have penge tilbage eller betale mere.

Depositum og forudbetalt leje

Du skal også sætte dig ind i regler for fremlejedepositum og forudbetalt leje.

Der gælder de samme regler for depositum og forudbetalt leje ved fremleje som ved almindelig udlejning. Det betyder, at du som fremlejegiver må opkræve et depositum på højst tre måneders leje eksklusive forbrug. Det samme gælder for forudbetalt leje, hvor du som fremlejegiver maksimalt må opkræve et beløb, der svarer til tre måneders leje eksklusive forbrug. Hvis du bare husker, at du må opkræve et beløb svarende til højst tre måneders leje ved depositum og forudbetalt leje, har du allerede godt styr på reglerne.

Der er dog en tilføjelse til reglerne om depositum, når det kommer til fremleje. Fremlejetageren kan ifølge §34 i lejeloven nemlig vælge at stille sikkerhed i form af bankgaranti eller sikkerhed ved at have penge stående på en særskilt deponeringskonto i stedet for at betale depositum.

Så langt så godt, men har du styr på, hvad forskellen er på depositum og forudbetalt leje? Depositum er din sikkerhed som fremlejegiver i forhold til de udgifter, der eventuelt bliver, når fremlejetager flytter. Det kan for eksempel være, at lejemålet skal istandsættes, eller at der er en elregning, som mangler at blive betalt. Når disse eventuelle udgifter er dækket, skal fremlejetager have resten af depositummet tilbage.

Forudbetalt leje er beregnet til, at fremlejetager kan undlade at betale husleje i perioden fra fremlejetager eventuelt har opsagt fremlejeaftalen, til vedkommende flytter ud af lejemålet. Det er altså en slags økonomisk sikkerhed for, at du som fremlejegiver også får dine penge i en eventuel opsigelsesperiode.

Husk at angive i fremlejekontrakten, hvornår fremlejetager skal betale depositum og/eller forudbetalt leje, og hvornår den første huslejebetaling skal tikke ind på din konto.

Fremleje og opsigelse

Det kan være komplekst at gennemskue, hvilke fremleje regler der gælder, når det kommer til opsigelse – især fordi det afhænger af den enkelte situation. Lejelovens generelle betingelser for opsigelse gælder også for fremleje. Det betyder, at du som fremlejegiver ikke kan opsige fremlejeaftalen. Der findes dog tilfælde, hvor du godt kan opsige fremlejeaftalen, men det skal ske med et bestemt varsel. 

Hvis fremlejetager for eksempel ikke overholder husordenen, kan du som fremlejegiver opsige fremlejekontrakten. Det skal du gøre med tre måneders varsel, og du skal altid først give fremlejetageren en skriftlig advarsel, så vedkommende har mulighed for at rette op på sin adfærd. Først når fremlejetager på trods af flere advarsler gentagne gange bryder husordenen, kan du opsige den indgåede fremlejekontrakt. Du skal desuden også kunne dokumentere, at fremlejetager har overtrådt husordenen, og hvilke gener det har medført.

Som fremlejetager kan du som hovedregel opsige fremlejekontrakten med tre måneders varsel til den første hverdag i en måned, og som ikke er dagen før en helligdag.

Det gælder, medmindre du har aftalt andet med fremlejegiver i jeres fremlejekontrakt, og så længe der ikke er tale om enkeltværelser. Ved enkeltværelser skal fremlejetager kun varsle om opsigelse en måned inden.

Uanset om det er fremlejetager eller fremlejegiver, der opsiger fremlejeaftalen, skal opsigelsen altid være skriftlig. Som fremlejegiver skal du altid oplyse en grund til, at du vil opsige fremlejekontrakten. Det behøver du ikke som fremlejetager.

Fremleje og skat

Du skal være opmærksom på, at du skal betale skat af den lejeindtægt, du får fra fremlejetager. Det gælder både ved fuldstændig og delvis fremleje. Du kan vælge mellem to forskellige fradrag: et bundfradrag og et regnskabsmæssigt fradrag. Hvis du vælger bundfradragsmetoden, skal du betale skat af den del af lejeindtægten, som er højere end bundfradraget. De fleste vælger bundfradragsmetoden, fordi det er den nemmeste metode.

På Skats hjemmeside kan du bruge deres beregner til at beregne bundfradrag og skat ved fremleje.

Fremleje og folkeregisteradresse

Ifølge CPR-loven skal din bopæl være registreret som den adresse, hvor du rent faktisk opholder dig. Selvom et fremlejeforhold er midlertidigt, skal både fremlejegiver og fremlejetager altså melde flytning til den kommune, de bor i. For fremlejegiver gælder det selvfølgelig kun ved fuldstændig fremleje, for ved delvis fremleje bor fremlejegiver stadig selv i boligen, samtidig med at vedkommende fremlejer et eller flere værelser. Du skal anmelde flytning til folkeregistret, senest fem dage efter at du er flyttet.

Boligstøtte ved fremleje

Det er altid værd at undersøge, om du kan få boligstøtte, så du kan få lidt hjælp til huslejen. Som udgangspunkt har alle, der bor til leje i Danmark og har eget køkken, ret til boligstøtte.

Ofte bliver begreberne “boligstøtte” og “boligsikring” brugt i flæng. Boligstøtte er en fællesbetegnelse for boligsikring og boligydelse. Boligsikring er en støtte, som alle, der bor til leje, kan få, så længe de ikke får udbetalt pension. Boligydelse er til gengæld en økonomisk huslejestøtte for folk, der får invaliditetsydelse eller for folke- og førtidspensionister. 

I afsnittene nedenfor kan du se, om du kan få boligstøtte som fremlejetager og fremlejegiver, og hvad du skal være opmærksom på. 

Fremlejetager

Som fremlejetager er det muligt at søge om boligsikring ved fremleje (også kaldet boligstøtte). Du har dog kun ret til boligstøtte, hvis du har eget køkken. Hvis du fremlejer et værelse i en bolig, hvor der også bor andre, er det kun én person, der kan få boligstøtte. Det vil være den person, som laver ansøgningen om boligstøtte, eller også vil boligstøtten blive udbetalt til boligselskabet, som fratrækker beløbet fra huslejen. Når du søger om boligstøtte ved fremleje, skal du sende din fremlejekontrakt med.

Hvis fremlejegiver ikke selv bor i boligen i fremlejeperioden, er det vigtigt, at fremlejegiver melder flytning til folkeregistret. Ellers kan vedkommendes indkomst blive regnet med i grundlaget for boligstøtte, og det kan påvirke, hvor meget du som fremlejetager kan få udbetalt i boligstøtte. 

Fremlejegiver

Hvis du fremlejer et værelse i din bolig (delvis fremleje), kan du som fremlejegiver stadig godt have ret til boligstøtte. Du skal informere Udbetaling Danmark om, at du fremlejer et værelse, og så vil værelset blive fratrukket din boligstøtte. Samtidig vil den husleje, du får fra fremlejetager, blive trukket fra den samlede husleje. Det påvirker derfor din boligstøtte, når du fremlejer et værelse, men du kan stadig godt modtage boligstøtte.

Huskeliste til dig, der vil fremleje

Virker det stadig lidt uoverskueligt med alle de fremlejeregler og lejeloven mig her og der? Så får du her en huskeliste med de vigtigste ting, du skal være opmærksom på som fremlejegiver.

  • Alle regler for fremleje finder du i lejeloven. Den gælder for leje og fremleje af alle typer lejeboliger. Kapitel XII handler specifikt om fremleje.

  • Du kan fremleje hele din bolig (fuldstændig fremleje) eller dele af den (delvis fremleje) – for eksempel hvis der er tale om fremleje af værelse i lejelejlighed.

  • Uanset om der er tale om fuldstændig eller delvis fremleje, skal du altid indgå en skriftlig fremlejekontrakt.

  • På Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside finder du en standardskabelon til lejekontrakt, som du også kan bruge til fremleje.

  • Hvis du vil fremleje dit kollegieværelse, skal du undersøge reglerne for fremleje på hjemmesiden for det kontor, der administrerer dit kollegie. Nogle gange har kollegier deres egne blanketter og kontraktskabeloner, som du skal bruge.

  • Fremlejegiver kan som udgangspunkt ikke opsige fremlejeaftalen, medmindre fremlejetager for eksempel bryder husordenen. Opsigelse fra fremlejegivers side skal som hovedregel ske med tre måneders varsel og med en saglig begrundelse herfor.

  • Fremlejetager kan som hovedregel opsige fremlejeaftalen med tre måneders varsel til den første hverdag i en måned og uden nogen begrundelse.

  • Du skal betale skat af den lejeindtægt, du får fra fremlejetageren.

  • Du skal følge de samme regler for fastsættelse af husleje som din udlejer og i øvrigt fastsætte lejen, så den stemmer overens med lejemålets værdi.

  • Du må maksimalt tage, hvad der svarer til tre måneders husleje i henholdsvis depositum og forudbetalt leje – det vil sige maksimalt to gange tre måneders leje.

Fuldstændig fremleje

Vil du leje hele din bolig ud, gælder følgende: 

  • Du skal have en rimelig grund som for eksempel sygdom, studieophold eller militærtjeneste. 

  • Du må højst leje hele din bolig ud i to år.

  • Lejemålet bruges ikke til erhverv.

  • Der må ikke være mere end 13 lejemål i den ejendom, du bor til leje i.

  • Der må ikke bo flere personer i lejemålet end antallet af beboelsesrum.

  • Du skal lave en skriftlig fremlejekontrakt, som du skal give en kopi af til fremlejetager, før fremlejeaftalen begynder.

Delvis fremleje

Hvis du vil leje dele af din bolig ud, gælder følgende:

  • Ifølge lejeloven har du altid ret til at fremleje op til halvdelen af beboelsesrummene i din lejebolig.

  • Det samlede antal beboere i lejemålet må dog ikke overstige antallet af beboelsesrum. Hvis du bor alene i en treværelses lejlighed, må du for eksempel fremleje to værelser i din lejlighed, da I så bor tre personer i lejligheden. Det passer med antallet af beboelsesrum.

  • Du skal lave en skriftlig fremlejekontrakt, som fremlejetager skal have, inden fremlejeaftalen begynder.

Søger du bolig? Søg blandt 5000+ ledige lejeboliger i hele Danmark
Søg lejebolig her
42 90 32 51 (Alle hverdage 9.30 - 12.00)
Mail info@findboliger.dk (Alle hverdage 10.00 - 16.00)
Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.