Værd at vide, når du søger kollektiv
Sidder du alene i en alt for dyr studiebolig, og har du svært ved at dække den månedlige husleje? Går du og din kæreste med tankerne om at rykke ud af jeres nuværende lejlighed og over i en større bolig med flere beboere af såvel sociale som økonomiske årsager? Eller er du lige startet på et nyt studie og søger et kollektiv i København, Aarhus, Odense eller en anden studieby? I så fald er det vist på tide at gå i gang med at søge med henblik på at finde det perfekte kollektiv, der falder i din eller jeres smag.
Det er dog lettere sagt end gjort. Boligmarkedet boomer med det ene tilbud efter det andet på Sjælland, Fyn eller Jylland. Det kan som almindelig dansker, som ikke nødvendigvis er boliginteresseret eller fagkyndig, være relativt vanskeligt, uoverskueligt og svært at gennemskue markedet og ikke mindst finde ud af, hvilke tilbud der er de bedste. At søge efter og vælge kollektiv indebærer et væld af spørgsmål og vigtige beslutninger, der skal træffes. Det gælder derfor om at være klædt godt på og have den fornødne viden til at kunne søge målrettet og ikke mindst vælge rigtigt i sidste ende.
Er du ikke just en bolighaj, og ønsker du nogle solide råd, tips og tricks til den uerfarne boligsøger? I så fald er du landet det helt rette sted. I denne artikel har vi samlet alt, hvad der er værd at vide, når du leder efter et kollektiv. Vi stiller de rigtige spørgsmål og leverer svarene med det samme, så du kan få indblik i, hvad du bør være opmærksom på under søgeprocessen.
Vi kører dig med andre ord i stilling til at blive den perfekte kandidat, når du pludselig står i den situation, at det ideelle kollektiv søger en ny beboer. Hvem ved – måske det kan ende med at blive netop dig, der løber med pladsen?
Læs med nedenfor, hvor du finder en masse værdifuld inspiration til din egen søge- og beslutningsproces.
Rigtig god læselyst.
Hvad er et kollektiv?
Hvad er et kollektiv? Hvis man slår op i den danske ordbog, bliver ordet ”kollektiv” italesat på følgende måde:
Boligform, hvor flere personer eller familier bor i samme hus eller lejlighed og er fælles om udgifter, visse faciliteter og evt. også arbejdsopgaver og arrangementer, fx børnepasning og måltider.
Et kollektiv er altså en særlig type bolig, der huser flere personer, der ikke nødvendigvis er familiært relaterede, men som meget ofte er fremmede for hinanden, indtil de lærer hinanden at kende. Hele grundkernen i kollektivformen er, som definitionen antyder, at man ikke bare deler boligens fællesarealer og faciliteter, men også en lang række andre opgaver og udgifter relateret til dagligdagen.
Vi har således at gøre med en boligform, der bogstaveligt talt er bygget op om fællesskabsånden og den deleøkonomiske tankegang.
Rigtig mange danskere forveksler fejlagtigt et kollektiv med et bofællesskab, hvilket kan resultere i, at du spilder tiden, når du søger.
Et bofællesskab er en boligform, hvor fællesskabsdimensionen søges forenet med ønsket om at opretholde et privatliv. Det kommer i stand ved, at flere familier eller enkeltpersoner bor i et fælles bolig- eller lejlighedskompleks med fælles arealer og faciliteter, men hvor hverdagens gøremål og aktiviteter kun indrettes efter den kollektive mentalitet i begrænset omfang.
Omvendt beror kollektivet mere entydigt på en klar prioritering af og et ønske om fællesskab på de fleste niveauer. Og det er meget vigtigt at gøre sig bevidst om og tage stilling til, inden man begiver sig ud i den måde at leve på. Det er nemlig ikke kun en boligform – men faktisk også et spørgsmål om identitet.
Passer et kollektiv til dig?
Noget af det allerførste, du bør spørge dig selv om, inden du påbegynder din søgen efter et kollektiv, er, hvorvidt du passer ind i et kollektiv. En kollektivbeboer er nemlig gjort af et helt særligt stof, som helst skal være til stede, før det bliver en god oplevelse at bo på denne måde.
Men hvordan ved man så, om man er gjort af dette særlige stof? Jo, man skal nærmest skal have indlejret den kollektive mentalitet i sin DNA, hvis det skal blive en succes at bo i kollektiv. Du skal tænke socialt og være socialt anlagt af natur, da du unægtelig vil komme til at omgås flere mennesker – morgen, middag og aften.
Dette faktum betyder også, at det langtfra er alle, der bryder sig om at bo i et kollektiv. Mange har et personligt behov for at kunne definere og afgrænse tydeligt, hvad der er dit og mit – og måske i særlig grad mit. De besidder altså ikke evnen eller lysten til at dele med andre, men finder ro og velbehag i at kunne råde over deres eget rum i både fysisk og mental forstand. For denne gruppe af mennesker vil det at bo i kollektiv være et helt forkert valg – også selvom der skulle være nogle økonomiske fordele at hente ved denne boform.
Spørgsmålet om kollektiv eller ej er altså et temperamentsspørgsmål, og det gælder om at kigge indad og overveje, hvorvidt du er gjort af det rette stof og har dit kollektive mindset på plads. Det vil sige det mindset, der omfavner og dyrker det sociale og fællesskabsdimensionen på de fleste områder.
Valg af kollektiv – brug dine personlige behov som styrepind
I direkte forlængelse af ovenstående er det afgørende, at du inden selve søgeprocessen sætter dig ned og finder ud af, hvad dine personlige behov er i relation til den kollektive tilværelse. Det vil sige, hvad du reelt set forventer af og forestiller dig om den, og hvilke specifikke krav du stiller til, hvad kollektivet skal kunne tilbyde dig.
Et kollektiv er nemlig ligesom en hvilken som helst anden boligform langtfra en fikseret og fastlåst kategori. Kollektivet dækker tværtimod over en lang række forskellige måder at bo på med tilsvarende forskellige faciliteter, fællesarealer og ikke mindst husregler.
Derfor gør du dig selv en stor tjeneste ved at få gjort det klart for dig selv, hvad du søger i et kollektiv. Hvor mange beboere vil du som minimum eller maksimum bo sammen med? Hvor åbne og fællesskabsorienterede skal de være? Har du nogle særlige behov, som skal kunne dækkes af de andre eller via boligens faciliteter? Hvor meget ønsker du at dele af din hverdag – også rent økonomisk?
Ved hjælp af disse spørgsmål kan du hurtigt få sporet dig ind på, hvilken type kollektiv du skal søge efter. Og det er samtidig med til at klæde dig godt på til den vigtige samtale, der ligger forud for at blive optaget i et kollektiv.
Samtalen er det springende punkt, når et kollektiv søger beboer
Det er ikke altid lige let at finde og blive godkendt til et bestemt kollektiv. Faktisk kan det hurtigt blive en meget vanskelig opgave, hvis man ikke er forberedt godt nok. For selvom du finder det perfekte kollektiv og er villig til at betale den pris, som er blevet angivet af udlejer, er det slet ikke sikkert, at det netop bliver dig, der kan flytte ind i boligen.
Det kræver nemlig i første omgang, at du kommer godt igennem den afgørende samtale med de eksisterende beboere. Når et kollektiv søger en ny beboer, indkalder de typisk et større eller mindre felt af ansøgere, som de finder værdige til pladsen i deres kollektiv. Denne samtale er døren til kollektivlivet, og derfor er det alfa og omega, at du forbereder dig godt og gør dit allerbedste for at overbevise beboerne om, at det lige netop er dig, de skal vælge frem for de andre ansøgere i feltet.
Her gælder det om at trække alle dine personlige kvaliteter frem og slå på, at du netop besidder den kollektive ånd og deler det samme fællesskabsorienterede mindset, som det pågældende kollektiv håndhæver og lever efter i dagligdagen. Spørg nysgerrigt, åbent og kritisk ind til dem, og giv dem de vigtigste argumenter for, hvorfor du er en værdig beboer.
Omvendt er denne samtale også en tovejskommunikation, hvilket betyder, at beboerne skal ”sælge” dem selv og selve kollektivet. De skal gøre sig attraktive over for dig, og det er vigtigt at have for øje. Det betyder nemlig, at du ikke nødvendigvis skal takke ja til tilbuddet, da du altid skal have dine egne ønsker og behov in mente. Ellers risikerer du at ende op med en aftale, der hverken tjener dig selv eller de eksisterende beboere. Det gælder således om ikke kun at være ærlig over for dem, men også dig selv.
Fordele og ulemper ved at bo i et kollektiv
Men hvorfor skal du vælge et kollektiv som løsning på din boligsituation? At bo i kollektiv afspejler en lang række fordele og ulemper afhængigt af perspektivet. Listen er nærmest uendelig, men vi har alligevel forsøgt at slå ned på nogle af de centrale punkter her nedenfor.
Overordnet kan man godt sige, at hvad der er en fordel for én person, kan være en ulempe for en anden person. Vi har allerede været lidt inde på, at den åbne, sociale og fællesskabsorienterede boligform kan virke skræmmende og utiltalende for visse personer, der går meget op i at have deres eget rum, deres egen hverdag og klare grænser for, hvad der er privat og offentligt.
Derimod er det mere ligetil at fremhæve de åbenlyse fordele, man som boligsøgende kan drage fordel af ved at vælge kollektivløsningen. For det første kan man ikke underkende, at der er store økonomiske fordele forbundet med at bo i et kollektiv. Logikken er egentlig ganske simpel. Jo flere der bor under samme tag, og jo flere der anvender de samme faciliteter, desto flere er man også om at dele udgifterne.
Og her taler vi ikke kun om de helt faste udgifter som den månedlige husleje, el, varme og vand samt de årlige regninger til indboforsikring, licens og lignende. Det gælder også i forhold til de mere variable udgiftsposter som rengøringsartikler, nyt inventar til boligen, mad- og drikkevarer samt andre udgifter, som alle beboere har andel i. En sådan deleøkonomisk ordning kan med lidt fornuftig struktur, systematisering og budgetlægning ende med at spare dig og dine medbeboere for mange penge på den lange bane.
Denne økonomiske fordel ved at bo i kollektiv er en af de primære årsager til, at boligformen er vundet frem som et populært og udbredt valg blandt unge og studerende. I studietiden er privatøkonomien ofte stram, hvilket betyder, at der sidst på måneden ikke er et ret stort økonomisk råderum at gøre godt med. Derfor kan de reducerede udgifter være alfa omega for privatøkonomien, da det kan give lidt ekstra på kistebunden – selv sidst på måneden.
For det andet rummer kollektivet også en lang række sociale fordele – såfremt man altså påskynder denne del. Du vil altid have nogle folk omkring dig, som du kan snakke og sparre med, og du står sjældent helt alene med de store og svære beslutninger i forhold til boligen, fællesarealer osv., da det klares kollektivt. Derudover vil du have gode muligheder for at opbygge nære og stærke relationer for livet, hvilket er værd at tage med.
Nyt eller ældre kollektiv? En individuel smagssag
Et andet vigtigt forhold, du bør overveje inden eller under din boligjagt, er, hvorvidt du ønsker et splinternyt eller nyrenoveret kollektiv, eller om du godt kan ”nøjes” med eller decideret søger et ældre kollektiv med flere år på bagen. Det er selvfølgelig en individuel sag, og valget er helt op til dig selv. Dog er der visse forhold, du bør være opmærksom på.
Et nyt kollektiv vil give dig den fordel, at der typisk vil være tale om et byggeri, der ikke kræver lige så meget vedligeholdelse som et ældre kollektiv. Her vil der omvendt være større sandsynlighed for, at byggeriet er medtaget og har fået noget slitage som følge af tidens tand, hvilket kan betyde flere og eventuelt uforudsete udgifter.
Til gengæld vil et ældre kollektiv i mange tilfælde også have en lidt mere favorabel og lav husleje, da boligens stand selvfølgelig spiller ind på prissætningen. Huslejen vil typisk være højere ved nye byggerier, hvor man får mere komfort for pengene.
Om man er til den ene eller den anden løsning, er således på den ene side et spørgsmål om æstetik og smag og på den anden side pengepungens tykkelse, og hvor meget man er i stand til og ønsker at investere.
Søgeprocessen – kollektiv i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Roskilde eller…?
Er du bosiddende på Sjælland, og søger du et kollektiv i København, Roskilde eller på Frederiksberg? Eller er du jyde, der leder med lys og lygte efter et kollektiv i Aarhus, Randers eller Vejle? Det kan også være, at du lige er kommet ind på drømmestudiet på Fyn og søger et kollektiv i Odense eller Svendborg?
Uanset hvor du er bosiddende i landet, er den geografiske placering et af de allervigtigste parametre og kriterier, du skal orientere dig efter. Hvis du og din partner bor og studerer i hovedstadsområdet og omegn, er det selvsagt klart, at I specifikt kan indsnævre jeres søgning med det samme til et kollektiv i København – eller alternativt et kollektiv i Roskilde eller andre større byer på Sjælland. Og tilsvarende gælder det for Jylland og Fyn. Udgangspunktet for din søgeproces er således at tage afsæt i den geografiske radius, som du selv definerer – både når du søger online og forhører dig i dit personlige netværk.
Kollektiv i Aarhus, København, Odense, Aalborg og Randers er ekstremt attraktive og i høj kurs, da de repræsenterer nogle af de største studiebyer i Danmark. Derfor flokkes de unge studerende i disse byer, hvilket afføder en stor efterspørgsel på og skarp konkurrence om studievenlige boliger. Og det må man sige, at et kollektiv er. Den billige husleje og det sociale fællesskab tiltrækker de unge, og derfor er der ofte mange om buddet. Optagelsessamtalerne til kollektiver kan nemt ende med flere runder grundet mange kandidater. Det gør sig eksempelvis gældende i attraktive og centrale områder i København eller i de populære kollektiver på Frederiksberg.
Foruden de geografiske parametre og de økonomiske aspekter er der også en række andre gode råd, der kan sikre dig en målrettet, formålstjenlig og effektiv søgepraksis. For det første er det vigtigt at tage dig god tid til at gøre dit hjemmearbejde i form af grundig research på markedet. Lad være med at hoppe på det første og det bedste, du møder på din vej. Det er langtfra sikkert, at det også er det bedste og billigste. Brug noget tid på at afsøge dine muligheder online og foretage målrettede søgninger ud fra selvdefinerede søgekriterier, der matcher dine ønsker og behov. På den måde sikrer du, at du ikke ender med at søge forgæves.
For det andet bør du altid udnytte dit personlige netværk – online såvel som i din fysiske omgangskreds. Brug de sociale medieplatforme til at sprede dit budskab om din boligsøgning, og forhør dig hos din familie, dine venner og bekendte om der skulle være noget relevant for dig. Den personlige relation er desuden ofte den korteste vej til en lejebolig, da du kan være heldig at springe over adskillige andre i køen.
For det tredje kan det være en rigtig god idé at skrive dig så tidligt som muligt op på de relevante ventelister til bestemte kollektiver. På den måde kan du få et forspring i forhold til mange andre kandidater, da du får besked eller ligefrem tilbud, så snart der opstår muligheder.
Følger du ovenstående gode råd, er du allerede godt på vej til at finde det perfekte kollektiv for netop dig.
Regler for opsigelse – kend din rettigheder
Men hvad så, hvis du er så heldig at blive optaget som beboer i et kollektiv, men efterfølgende finder ud af, at det ikke er den ideelle løsning for dig? Bare rolig – du ikke fastlåst til lejeaftalen. Du har nemlig som lejer mulighed for opsigelse. Det vil sige, at du godt kan opsige dit lejemål, såfremt du gør det i overensstemmelse med lejeloven. Denne lov definerer en række frister og krav, som du skal overholde – herunder typisk et opsigelsesvarsel på tre måneder, specifikke dokumentationskrav og lignende.
Du kan læse alt om lejelovens §82 lige her, hvis du ønsker at blive klogere på dette punkt og vil vide dig sikker på dine rettigheder, hvis nu en opsigelse skulle blive aktuel for dig.
Derudover kan du også med fordel undersøge dine og dine medbeboeres mulighed for såkaldt ”kollektiv råderet”. Det vil sige jeres mulighed for at optage et fælleslån via boligafdelingen til eksempelvis nye køkkener, badeværelser eller lignende, som afdrages via huslejen.
Lyt til din mavefornemmelse, dine behov og din private bankkonto
Vi vil afrunde denne dybdegående artikel om kollektiv ved at tage fat i den pointe, som vi indledte med at understrege: Nemlig at det er dit kollektiv og derfor også dit valg. Det er udelukkende dig selv, der kan afgøre, hvad der er dette rette og bedste kollektiv for dig. Derfor er et af de vigtigste råd fortsat, at du til syvende og sidst gør klogest i at lytte til din mavefornemmelse, når du søger og beslutter dig. Det gælder om at lade din individuelle behov og præferencer skabe retning i søgeprocessen – i kombination med en nøje hensyntagen til din privatøkonomi.
Vi ønsker dig rigtig meget held og lykke med at finde dit drømmekollektiv.