Beboerindskud 

Hvis du skal flytte i en almen bolig, skal du betale et beboerindskud. Det kan lidt sidestilles med det depositum og den forudbetalte husleje, du betaler, hvis du lejer dig ind hos en privat udlejer. 

I dette skriv vil vi kigge nærmere på beboerindskuddet. Derudover vil vi komme ind på din mulighed for at optage et lån til at betale dit beboerindskud, hvis din økonomiske situation ikke tillader dig at betale beboerindskuddet af egen lomme. 

Hvad er beboerindskud? 

Et beboerindskud er en sum penge, du betaler ved indflytning i en almen bolig. Det består af 2 % af bygningens oprindelige opførselspris, som så fordeles på de forskellige lejligheder i byggeriet ud fra antal kvadratmetre. Det vil sige, at der samlet set altid skal være 2 % af bygningens pris betalt i beboerindskud fra de forskellige lejere. Jo større en lejlighed du har, des større en del af disse 2 % kommer du til at betale. 

Lad os tage et eksempel på dette; Du flytter ind i en almen lejebolig på 50 kvadratmeter. Lejligheden ligger i et boligbyggeri, der har kostet 25 millioner i alt at opføre. 2 % af dette svarer til 500.000 kroner. Er der i alt 2.500 kvadratmeter lejlighed i hele byggeriet, vil det sige, at der skal betales 200 kroner i beboerindskud pr. kvadratmeter lejlighed. Med en lejlighed på 50 kvadratmeter vil du således skulle betale 10.000 kroner i beboerindskud, når du flytter ind. 

Det gælder altså, at jo større din lejlighed er, des større er dit beboerindskud også. Da der netop er tale om en procentdel af opførselsprisen, gælder det naturligvis samtidig, at beboerindskuddet i et dyrere byggeri er højere end beboerindskuddet i et billigere byggeri. Som regel vil beboerindskuddet i ældre byggerier således være lavere, end det er i nyere byggerier. Det skyldes, at det naturligt nok koster mere at opføre et byggeri i dag, end det gjorde i eksempelvis 1970’erne. 

Baseret udelukkende på dette vil det altså umiddelbart være en fordel at flytte i et ældre byggeri. Dog skal du naturligvis huske på, at et ældre byggeri til gengæld som regel betyder højere forbrug grundet eksempelvis dårligere isolering. I det lange løb vil det altså med stor sandsynlighed alligevel være bedre at betale et højere beboerindskud i en nyere og dermed mere energibesparende bolig. 

Hvornår skal man betale et beboerindskud? 

Hvis du lejer dig ind hos en privat udlejer, betaler du ikke et beboerindskud. I et sådant tilfælde betaler du til gengæld som regel et depositum samt nogle måneders forudbetalt husleje, som du kan ”bo af”, når du flytter ud af lejligheden igen. 

Et beboerindskud skal du altså kun betale, når du flytter i en almen bolig. En almen bolig er en type bolig, der bliver offentligt støttet af den ene eller anden grund, og som desuden er non-profit. Det vil sige, at der ikke er nogen, der skal tjene penge på, at du bor der. Det er med til at holde huslejen nede, hvilket er en af grundene til, at de almene boliger er meget populære. 

Almene boliger spiller en vigtig rolle i forhold til at løse boligmæssige udfordringer i Danmark, da eksempelvis kommunerne råder over et antal almene boliger, de kan henvise boligsøgende til. Ligeledes kan du for eksempel få plads i en almen bolig, hvis du har nogle særlige behov, der skal tages hensyn til. 

Af almenlejeloven fremgår det, at der kan kræves beboerindskud i følgende boligtyper: 

1) Boliger, der er etableret med offentlig støtte efter lov om almene boliger m.v.

2) Boliger, der er etableret med offentlig støtte efter byggestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.

3) Boliger, der er etableret med offentlig støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.

4) Boliger, der er opført af en almen boligorganisation med offentlig støtte efter lov om byfornyelse.

Skal du flytte i en lejebolig, der tilhører en af disse fire grupper, skal du altså betale et beboerindskud. Beboerindskuddet betales, inden du flytter ind i lejeboligen. 

Beboerindskud eller depositum? 

Et depositum er – ligesom et beboerindskud – en sum penge, du betaler, når du flytter ind i en lejebolig. Et depositum betales imidlertid, når der er tale om privat udleje og ikke, når der er tale om udleje af en almen bolig. Det vil sige, at du aldrig kan komme til at betale både depositum og beboerindskud. Du kan desuden som udgangspunkt ikke komme til at betale et beboerindskud, hvis du lejer dig ind hos en privat udlejer. 

Grunden til, at der kan opstå forvirring omkring, hvad forskellen på et beboerindskud eller depositum er, skyldes, at ordet ”indskud” indimellem også bliver brugt i forbindelse med privat udleje. I et sådant tilfælde dækker det over det samlede beløb, du betaler i både depositum og som forudbetalt husleje ved indflytningen. Desuden gælder det, at både et beboerindskud og et depositum kan bruges af udlejer til istandsættelse, når du fraflytter boligen, og det er naturligvis yderligere med til at gøre det svært at skelne imellem de to. 

Kort og godt gælder det dog, at et beboerindskud betales ved leje af en almen bolig, hvor et depositum betales ved privat leje. 

Får jeg mit beboerindskud tilbage? 

Som udgangspunkt er meningen, at du skal have dit beboerindskud tilbage, når du fraflytter din bolig. Dog gælder det for et beboerindskud ligesom for et depositum, at du ikke kan være fuldkommen sikker på, at det er hele beløbet, du får tilbage.  

Er der skader på boligen, du skal betale for bliver repareret, kan pengene fra dit beboerindskud nemlig gå til dette. Ligeledes kan pengene gå til at betale eventuel gæld, hvis du har misligholdt din lejeaftale og for eksempel ikke har betalt din husleje. 

Har du ingen udeståender med udlejer, og har du holdt din lejlighed ordenlig, vil du dog få dit beboerindskud tilbage. Da almene boliger som nævnt er non-profit, skal der ikke tjenes noget på, at du bor der. Det vil sige, at du ikke eksempelvis kan risikere, at din udlejer beholder dit beboerindskud for at tjene noget ekstra, ligesom det desværre indimellem er tilfældet, når der er tale om depositum ved privat udleje. 

Lån til beboerindskud 

Et beboerindskud kan være en temmelig stor sum penge at skulle smide på én gang. Har du svært ved at finde pengene til at betale dit beboerindskud, kan du derfor søge om et lån til dette hos kommunen. For at få et lån til beboerindskud, skal du leve op til nogle forskellige krav, som vi kigger lidt på her. Vær opmærksom på, at taksterne ændrer sig løbende. De nedenstående takster er gældende anno 2019. 

Skal du flytte i et enkeltværelse, må din husstands årlige samlede indkomst ikke overstige 166.635 kroner. Hvis der er børn i din husstand, bliver dette beløb hævet med 43.200 kroner pr. barn op til fire børn. Skal du flytte i en lejlighed, må den samlede årsindkomst for husstanden ikke overstige 246.000 kroner. Igen gælder det, at der kan lægges 43.200 kroner til pr. barn op til fire børn. Flytter du i en almen ungdomsbolig uden eget køkken, kan du ikke optage et lån til dit beboerindskud.

Uanset din husstands årlige indkomst skal den bolig, du flytter i, være taget i brug efter den 1. april 1964, hvis du skal kunne optage et beboerindskudslån. Desuden skal du naturligvis flytte i en almen bolig, før du kan få et lån til dit beboerindskud. 

Som udgangspunkt er kommunen forpligtet til at yde dig et lån til beboerindskuddet, hvis både du og din nye bolig lever op til disse ovennævnte krav. 

Hvis du bliver tilbudt et lån til beboerindskud, er lånet på hele indskuddets beløb. Dette vil blive betalt direkte til den boligorganisation, du lejer dig ind ved. 

Kan jeg blive nægtet et lån til et beboerindskud? 

Din kommune skal som hovedregel tilbyde dig et beboerindskudslån, hvis du lever op til de krav, vi nævnte ovenfor. I visse særtilfælde kan de dog nægte at tilbyde dig lånet, selvom du lever op til kravene ovenfor. Det gælder blandt andet, hvis du har en formue, der er stor nok til, at du kan betale beboerindskuddet selv. Derudover kan de nægte dig et lån, hvis din husstands samlede årsindkomst kun midlertidigt er under beløbsgrænsen. 

Har du tidligere ikke betalt et beboerindskudslån tilbage, kan de ligeledes nægte at låne dig penge til dit beboerindskud. Dette gælder dog ikke, hvis du er blevet sat ud af din almene lejebolig, eller hvis du er i fare for at blive smidt ud. 

Bor du i forvejen i en tilfredsstillende bolig i det samme boligområde eller den samme by, som du nu gerne vil flytte til, kan kommunen også vælge at give afslag på din ansøgning om beboerindskudslån, da de i et sådant tilfælde vil vurdere, at du ikke reelt set har brug for at optage lånet. 

Særlige muligheder for at optage et beboerindskudslån 

Lige så vel som kommunen kan nægte dig et lån, selvom du umiddelbart lever op til kravene, kan de også tilbyde dig et lån, selvom du ikke lever op til kravene. En sådan type lån kaldes et ”frivilligt lån”, da det netop er op til den enkelte kommune, om de vil tilbyde et sådant. 

Du kan desuden i visse tilfælde være berettiget et beboerindskudslån, selvom du eller den bolig, du vil flytte i, ikke lever op til kravene nævnt ovenfor. Det gælder blandt andet, hvis du er flygtning med opholdstilladelse i Danmark, eller hvis du flytter i en ældrebolig. 

Vil du vide mere om dine muligheder for at optage et beboerindskudslån, eller vil du søge om et? Så skal du besøge borger.dk. Her kan du både læse alle de gældende regler og sende din ansøgning om dit beboerindskudslån af sted. 

Hvornår skal mit beboerindskudslån tilbagebetales?

Som altid når der er tale om et lån, skal dit beboerindskudslån fra kommunen naturligvis betales tilbage. Hvor længe du har til dette, afhænger af, hvilken type almen bolig du er flyttet i. Er boligen en lejlighed, vil du have ti år til at betale lånet tilbage, og er det et enkeltværelse, vil du have fem år. 

Det gælder altid, at du først skal begynde at tilbagebetale pengene fem år efter, du har optaget beboerindskudslånet. Efter de fem år vil der komme renter på, og du vil skulle afbetale på lånet. I skrivende stund er renten på denne type lån på 4,5 %. 

Den konkrete plan for afbetalingen på dit lån lægges med den pågældende kommune, du har optaget beboerindskudslånet hos. 

Garanti for lån til beboerindskud 

Hvis du har brug for at låne penge til at betale dit beboerindskud, har du også en anden mulighed end at låne af kommunen. Du kan nemlig også optage et banklån, som din kommune kautionerer for. Har du ikke mulighed for at optage et beboerindskudslån hos kommunen, kan du således overveje denne mulighed. 

For at få banken til at stille garanti for et lån til beboerindskud skal både selve lånet og boligen leve op til nogle forskellige krav. Der kan eksempelvis være regler for, hvor stor din nye lejebolig må være. Desuden er det som regel et krav, at du kan få boligstøtte for alle boligens kvadratmeter, hvis kommunen skal stille garanti for lånet til beboerindskud. 

Beboerindskud – hvad er det, og skal jeg forholde mig til det? 

Et beboerindskud er et engangsbeløb, du betaler, når du flytter i en almen bolig. Et sådant beløb skal betales, uanset om der er tale om en familiebolig, en ungdomsbolig eller eksempelvis en ældrebolig. 

Du skal ikke betale et beboerindskud, hvis du lejer igennem en privat udlejer, og du skal aldrig betale både et beboerindskud og et depositum. 

Dit beboerindskud kan bruges til at dække omkostningerne til istandsættelse, når du fraflytter din bolig, ligesom det er tilfældet med et depositum ved privat udleje. Desuden kan udlejer beholde (dele af) dit beboerindskud, hvis du eksempelvis mangler at betale husleje, når du fraflytter lejemålet. 

Har du svært ved at samle penge sammen til at betale dit beboerindskud med, kan du i visse tilfælde optage et lån til beboerindskud hos den kommune, den almene bolig ligger i. For at dette skal være en mulighed, skal din husstands samlede årsindkomst være under en vis grænse. Du søger om et lån til beboerindskud på borger.dk, og du kan finde hele almenlejeloven her, hvis du vil vide mere om almene boliger og herunder beboerindskud.