I en verden af en stor mængde private udlejere kan vi nemt og hurtigt høre historier om snyd og bedrageri. Dette kan være i situationer både før og efter, at du skriver under på lejekontrakten. Gør disse historier dig bange og nervøs for, at det selv samme kan ske for dig? Så læs med her og bliv klogere på love og regler, så du har de bedste kort på hånden skulle du møde en snydende udlejer en dag.
Beløbet på din husleje, depositum og forudbetalte husleje
Det er åbenlyst for de fleste, at det at flytte i ny lejebolig koster mange penge fra starten af. Fordi man har med mange penge at gøre, at det også være her, at udlejer prøver at snyde en. Først og fremmest findes der falske udlejere, som får “lejere” til at overføre penge for husleje og indskud uden, at der findes en reel lejlighed. For at undgå at blive snydt i denne situation, bør man nærmere undersøge, hvem udlejer er. En hurtig online undersøgelse af udlejer kan hurtigt oplyse, om personen ser reel ud eller ej. På hjemmesider som ois.dk er der adgang til ejendomsdata, så som navn på ejer. Det er også vigtigt, at man som lejer ikke overfører penge uden en underskrevet kontrakt og eventuelt syn af lejlighed - og at man aldrig betaler kontant.
Når det kommer til udlejers krav til forudbetalt leje og depositum bør det understreges, at dette beløb samlet ikke må overstige seks måneders leje ifølge lejeloven. Dette betyder, at depositum maks må svare til beløbet på tre måneders husleje, og at man maks kan betale tre måneders husleje forud.
I forbindelse med husleje, så kan man også blive snydt i forhold til beløbet derpå. Ofte betaler lejere for meget i husleje. De fleste udlejere fastsætter en husleje ud fra markedet og dermed hvad, de føler dem berettiget til. Alder og stand har meget at sige, når det kommer til huslejen. Er boligen dog kommet til efter 1992, må udlejer mere selv bestemme beløbet.
Korrekt regninger og korrekt betaling
Skal man betale beløb a conto, altså forudbetalt beregnet ud fra forrige måling, hvorefter man ofte får en efterregning, så er det vigtigt at undersøge, om der findes målere på ens forbrug. Findes der ikke målere i lejeboligen kan forbruget ikke beregnes, og modtager man alligevel efterregninger kan dette betyde, at udlejer prøver at snyde en.
Nyistandsættelse eller normalistandsættelse
Det bør forventes, at man ikke får hele ens depositum retur, når man flytter fra en lejebolig. Almindeligt slid og brug betyder, at udlejer kan kræve, at lejeboligen kommer tilbage til den stand, den var i, da den blev overtaget af lejer. Dette betyder også, at udlejer ikke kan kræve, at boligen skal nyistandsættes, men blot istandsættes tilbage til normalen, følger man lejeloven. Her er det også vigtigt at vide, hvem der skal stå for normalistandsættelsen. Dette bør derfor stå eksplicit i lejekontrakten, så udlejer og lejer ved, hvem der står for renoveringen.
Forsyn og ret til fraflytningsrapport
Som lejer kan det være en fordel at få et forsyn. Anmoder man om et forsyn, kan man få udlejer til at fortælle, hvad hun/han forventer foretaget ved fraflytning, skal man som lejer selv stå for istandsættelsen. Ved fraflytning sker et fraflytningssyn, hvor udlejer gennemgår lejeboligens stand efter istandsættelse. Her kan man som lejer kræve en fraflytningsrapport, hvor man kan læse, hvad udlejer mener om standen og hvilke forbedringer der skal laves. Hvis man ikke mener, det er korrekt, kan man undlade at skrive under, og tage en snak med udlejer. Hvis man ønsker at væbne sig på forhånd, og dermed undgå at blive snydt for depositum, kan det være fordelagtigt at få et indflytningssyn, hvor der også bliver taget billeder. Med det kan man sammenligne lejeboligens stand før indflytning og efter fraflytning.
Føler man sig virkelig snydt og bedraget, hvor man kan være gået glip af mange penge, så bør man kontakte en advokat og få juridisk hjælp.