Istandsættelse - Alt, hvad du skal vide om istandsættelse ved fraflytning

Senest opdateret d. 26. februar 2020

Istandsættelse: Alt, hvad du skal vide om istandsættelse ved fraflytning

Istandsættelse kan komme på tale, når du som lejer ønsker at fraflytte en lejlighed. Der er dog mange forskellige regler i forbindelse med istandsættelse. Det kan derfor være lidt af en jungle at finde ud af, hvad der er gældende i din givne situation. 

For hvad er reglerne for istandsættelse egentlig? Du sidder sikkert med mange spørgsmål til området, hvor du mangler svar. Her på siden har vi samlet de svar, du har brug for, når der skal foretages istandsættelse ved fraflytning af din lejlighed. 

Vi guider dig igennem processen, således du har helt styr på, hvad dine rettigheder er, og hvad udlejer maksimalt kan forlange af dig. Læs med her på siden og få helt styr på istandsættelse ved fraflytning én gang for alle. 

Hvad siger lejeloven om istandsættelse ved fraflytning?

Der er helt særlige regler for istandsættelse. I lejeloven er der angivet regler for istandsættelse. Der kan dog også være regler, du skal forholde dig til i andre lovsamlinger. De mest gængse regler er dog angivet i lejeloven. Længere nede her på siden kommer vi ind på de regler i andre lovsamlinger, som du også skal kende til. 

Vi starter dog med at kigge på lejelovens regler for fraflytning og istandsættelse. Det er især § 98 i lejeloven, du skal kigge nærmere på, når du vil kende til reglerne om istandsættelse ved fraflytning. 

I lejelovens § 98 stk. 1 står der angivet: ”Det lejede skal være fraflyttet senest kl. 12.00 på fraflytningsdagen. Lejeren skal aflevere det lejede i samme stand som ved overleveringen med undtagelse af den forringelse, som skyldes slid og ælde, og som ikke er omfattet af lejerens vedligeholdelsespligt, samt mangler, som det påhviler udlejeren at udbedre. Det kan ikke pålægges lejeren at bringe det lejede i bedre stand end den, hvori han overtog det lejede.”

Vi tager den lige i nogle små bidder, så du får en fornemmelse af, hvad det er, du skal forholde dig til, når du fraflytter en lejlighed. 

  1. På fraflytningsdagen skal du være ude af lejligheden senest kl 12.00. 

  2. Når du skal overlevere lejligheden til udlejer ved fraflytning, skal lejligheden være i den samme stand, som da du overtog lejligheden. Der er dog nogle undtagelser.

    1. Hvis lejligheden er blevet udsat for almindeligt slid og ælde, er det ikke noget, der skal istandsættes. For at undtagelsen er gældende, må det ikke være områder, som er omfattet af din vedligeholdelsespligt af lejligheden. 

    2. Er der tale om mangler, som udlejer er ansvarlig for, er det selvfølgelig heller ikke noget, du skal istandsætte ved fraflytning. 

  3. Istandsættelsen ved fraflytning skal ikke bringe lejligheden i en bedre stand, end da du overtog lejligheden. Det skal kun være i den samme stand, som da du overtog lejligheden. 

Dette er de gængse regler for istandsættelse ved fraflytning, som skal overholdes. Der er selvfølgelig flere undtagelser og regler, som du skal være opmærksom på. I de efterfølgende afsnit dykker vi længere ned i reglerne for istandsættelse ved fraflytning af lejlighed. 

Ny lejelov om istandsættelse – hvad var reglerne før, og gælder de i nogle tilfælde stadig?

Ovenstående paragraf i lejeloven omfatter, at der skal foretages en normalistandsættelse. Reglerne for istandsættelse har dog ikke altid været sådan. I 2015 blev reglerne for istandsættelse lavet om. Her i afsnittet kigger vi lidt nærmere på, hvad ændringerne har haft af betydning. 

Da der er to regelsæt, har indgåelsen af lejeaftalen betydning for, hvilke regler der skal anvendes i dit givne tilfælde. Har du indgået en lejeaftale før d. 1. juli 2015, er det de gamle regler, der er gældende. Har du i stedet indgået en lejeaftale efter d. 1. juli 2015, er det de nye regler, der gælder. 

Det, der skiller de to regelsæt ad, er, hvorvidt lejer skal foretage en normalistandsættelse, eller der skal foretages en nyistandsættelse. 

I den gamle lov om istandsættelse af lejlighed ved fraflytning, var det muligt at aftale, at lejer skulle foretage en nyistandsættelse. Det var dog ikke et krav, men en mulighed. I den nye lov er der regler for, at der ikke længere er mulighed for at aftale nyistandsættelse ved fraflytning. 

Har du en kontrakt, der er indgået efter d. 1. juli 2015, hvor der er krav om nyistandsættelse, vil dette punkt ikke være gyldigt. Har du i stedet en kontrakt, der er indgået før d. 1. juli 2015, hvor det indgår, er den god nok. Der vil i det tilfælde være krav om, at du foretager en nyistandsættelse. Datoen på lejekontrakten har derfor en stor betydning for, hvor meget istandsættelse du skal foretage. 

Hvad er forskellen på normalistandsættelse og nyistandsættelse? 

Nu har vi været inde på normalistandsættelse og nyistandsættelse. Spørgsmålet er nu, hvad de egentlig karakteriserer de to former for istandsættelse. Det kigger vi lidt nærmere på her, således du har en hel klar forståelse for, hvad det er for nogle krav, der er til dig ved fraflytning. 

Normalistandsættelse – hvad indebærer det?

Vi starter med at kigge på normalistandsættelse, som vil være tilfældet for nyere lejekontrakter. Der er ikke som sådan nogen regler i lejeloven omkring, hvad normalistandsættelse indebærer. I almenlejelov er der dog betegnelser for, hvad normalistandsættelse indebærer. 

I almenlovens § 26 stk. 2, står der angivet: ”Ved fraflytning af boligen gennemføres for lejerens regning en normalistandsættelse, der omfatter nødvendig hvidtning, maling og tapetsering af vægge og lofter samt rengøring [...].”

Normalistandsættelse omfatter derfor, at du er ansvarlig for, at der bliver foretaget hvidtning, maling og tapetsering på vægge og lofter, hvor der er behov for det. Derudover er der også krav om, at der bliver foretaget en rengøring af lejligheden, hvorved standen af lejligheden bliver, som da du flyttede ind i lejligheden. 

At du er ansvarlig for det, betyder blot, at du skal betale regningen for, at det bliver udført. Det kommer vi nærmere ind på senere. 

Nyistandsættelse – hvad indebærer det?

Kigger vi på reglerne for nyistandsættelse, er der højere krav for istandsættelsen af lejligheden ved fraflytning. For at en lejlighed fremstår nyistandsat skal alle overflader istandsættes. Det betyder, at alle overflader i lejligheden skal males.

Det indebærer, at følgende overflader skal males ved fraflytning: 

  • Vægge 

  • Lofter

  • Vinduer

  • Paneler

  • Gerigter 

  • Radiatorer

  • Rør. 

Er der trægulve i lejligheden, er der også krav om, at disse skal males eller behandles på anden måde for at fremstå nyistandsat. 

Dette viser tydeligt, at der er en markant forskel på, hvor omfattende en istandsættelse er, alt efter hvilket regelsæt der følges. Ved nyistandsættelse er det nærmest alle overflader, der skal behandles. Det er dog lidt mere en vurderingssag ved en normalistandsættelse. Der kan nemlig være andre regler og undtagelser, der påvirker, hvor meget eller lidt der skal istandsættes ved fraflytning. 

Er det lejer eller udlejer, der har den indvendige vedligeholdelsespligt?

Vi bliver lidt i sporet omkring normalistandsættelse, som langt de fleste lejekontrakter vil indebære i dag. Vi har nemlig været inde på flere forskellige punkter, der kan påvirke, hvor meget istandsættelse du egentlig er ansvarlig for, når du fraflytter lejligheden. 

Det kan være relevant at kigge på, hvem der har vedligeholdelsespligten for lejemålet. Det kan nemlig både være lejer og udlejer, der er ansvarlig for det. Lad os starte med at kigge på, hvad vedligeholdelsespligt egentlig er. 

Vedligeholdelsespligten siger noget om, hvem der er ansvarlig for, at lejligheden bliver vedligeholdt regelmæssigt, når det er nødvendigt. 

Der er to forskellige ordninger at vælge imellem, når det kommer til vedligeholdelsespligten. Det er udlejer, der beslutter, om der skal følges den ene ordning eller den anden ordning. Det skal dog tydeligt fremgå af lejekontrakten, hvilken ordning der følges. 

Når lejer har vedligeholdelsespligten  

Den ene ordning er beskrevet i almenlejelovens § 26. Her står der angivet, at vedligeholdelsespligten ligger ved lejer. Det vil sige, at lejer skal stå for udgiften og stå for selve udførelsen af vedligeholdelsen. 

Vedligeholdelsen indebærer, at der skal hvidtes, males, tapetseres og behandles gulve i lejeperioden efter behov. 

Når udlejer har vedligeholdelsespligten 

Den anden ordning er beskrevet i almenlejelovens § 27. Her står der angivet, at det er udlejer, der har ansvaret for vedligeholdelsen af lejligheden. Det betyder dog ikke, at det er udlejer, der skal betale for vedligeholdelsen. 

Udgiften til vedligeholdelse bliver stadig betalt af lejer, men det er udlejer, der står for at udføre opgaven eller hyre andre til det. 

Som lejer betaler du for vedligeholdelsen via en vedligeholdelseskonto. Det betyder, at du ikke kan blive påkrævet at betale en høj regning for vedligeholdelse, når arbejdet er blevet udført. Du kommer i stedet til at betale et fast beløb hver måned, som ryger direkte ind på din vedligeholdelseskonto for lejligheden. 

Dette faste beløb vil variere fra lejlighed til lejlighed. Der afsættes typisk et beløb pr. kvadratmeter, som samlet over et år skal indbetales til vedligeholdelseskontoen. Dette faste beløb skal dog deles ud over årets 12 måneder. Lad os tage et eksempel. 

Der er aftalt i lejekontrakten, at der skal betales 30 kroner pr. kvadratmeter til vedligeholdelseskontoen i løbet af et år. Du bor i en lejlighed, der er på 75 kvadratmeter. Du skal derfor betale følgende til vedligeholdelseskontoen over et år: 

40 x 75 = 3.000 kroner om året

Dette beløb skal nu deles ud over årets 12 måneder. Det betyder, at du skal betale følgende beløb om måneden, som går direkte ind på vedligeholdelseskontoen: 

3.000 / 12 = 250 kroner om måneden

Det bliver derfor lidt mere spiseligt for dig som lejer at skulle betale for vedligeholdelsen på denne måde. 

Hvorfor er det vigtigt, at du forholder dig til, hvem der har vedligeholdelsespligten?

Nu har vi fået styr på, hvordan reglerne er, når det kommer til vedligeholdelsespligten. Hvorfor er det vigtigt, at du ved det, når det er istandsættelse ved fraflytning af lejlighed, du er interesseret i? Nu skal du høre. 

Hvis det er udlejer, der har vedligeholdelsespligten, kan du ikke blive stillet ansvarlig for, at lejligheden bliver istandsat ved fraflytning. Da det er udlejer, der har vedligeholdelsespligten, er det udlejer, der er ansvarlig for, at lejligheden bliver vedligeholdt i løbet af lejeperioden, således lejemålet fremstår som ved indflytning. Dette er også gældende, når det kommer til fraflytning. 

Er det dig som lejer, der har vedligeholdelsespligten, kan du blive ansvarlig for istandsættelsen. Dette skyldes, at du har haft pligt til at vedligeholde lejligheden i løbet af lejeperioden. For at kunne opfylde denne pligt skal du vedligeholde lejligheden frem til fraflytning. 

Der kan derfor være behov for, at der for eksempel bliver malet eller lignende, inden du flytter, hvis det er længe siden, du har vedligeholdt lejligheden. 

Hvad kan betragtes som slid og ælde?

Nu er vi kommet noget nærmere, hvad istandsættelse af lejlighed ved fraflytning egentlig indebærer, og hvornår du er ansvarlig for det. Vi kigger nu lidt nærmere på slid og ælde, som også blev nævnt i lejeloven omkring istandsættelse ved fraflytning. 

Slid og ældre betragtes som de brugsspor, der måtte forventes at komme, efter en lejer har boet i en lejlighed. Slid og ælde anses for at være de brugsspor, som skal fjernes i forbindelse med vedligeholdelse af lejligheden. Det hænger derfor også sammen med, hvem der har vedligeholdelsespligten. Lad os kigge på nogle eksempler. 

Er det dig som lejer, der har vedligeholdelsespligten, kan du ikke blive undtaget for at istandsætte slid og ælde. Det vil netop være indbegrebet af din vedligeholdelsespligt, at du skal sørge for at vedligeholde lejligheden, så der ikke er spor efter slid og ælde ved fraflytning. 

Er det din udlejer, der har vedligeholdelsespligten, kan du ikke blive stillet ansvarlig for at skulle udbedre slid og ælde ved fraflytning. Da det netop er udlejer, der har vedligeholdelsespligten, er det udlejer, der er ansvarlig for slid og ælde. Du vil jo netop via din indbetaling til vedligeholdelseskontoen allerede have betalt for det. Du skal derfor ikke betale for det igen ved fraflytning. 

Hvad hvis lejligheden har en bedre stand ved fraflytning?

Vi var tidligere inde på, at du ved istandsættelse skal sørge for, at lejligheden har den samme stand som ved indflytning. Hvad sker der, hvis lejligheden er i en bedre stand ved fraflytning? 

Der kan være situationer, hvor du i løbet af lejeperioden har foretaget ændringer i lejligheden, der er med til at give en bedre stand. Her i afsnittet kigger vi på, hvilken betydning det har, når du skal fraflytte lejligheden. 

Når du bor i en lejlighed, har du ofte muligheder for at lave forbedringer på lejligheden. Der er dog nogle regler, du skal være opmærksom på, inden du begiver dig ud i det. 

Først og fremmest skal du fortælle udlejer om dine planer for forbedringer i lejligheden. Derudover skal udlejer godkende projektet. Har du ikke fået svar fra udlejer inden seks uger, kan du begynde med forbedringerne. Det er vigtigt, at du giver udlejer skriftlig besked om forbedringerne, du ønsker at foretage. 

Når du foretager forbedringer, vil udgifterne blive tilføjet til din lejekontrakt. Dette er relevant, når du på et tidspunkt skal flytte fra lejligheden, og standen af lejligheden skal vurderes. 

Når standen skal vurderes ved fraflytning, vil dine forbedringer højst sandsynligt resultere i, at standen er bedre end ved indflytning. Det betyder, at du kan få en godtgørelse for de forbedringer, der er i lejligheden. 

Godtgørelsen tager udgangspunkt i de udgifter til forbedringer, der er angivet i lejekontrakten. Du kan dog nødvendigvis ikke få alle udgifterne som godtgørelse. Det afhænger i høj grad af, hvor længe forbedringerne i lejligheden har været i brug. 

I lejeloven er det angivet, at forbedringernes oprindelige værdi bliver nedskrevet med 10 %, for hvert år forbedringerne har været i brug. Dette træder dog først i kraft to år efter, at forbedringerne er blevet foretaget. 

Eksempel på godtgørelse ved fraflytning for forbedringer 

Vi kigger lige på et eksempel for, hvornår der kan udbetales godtgørelse for forbedringer ved fraflytning af lejligheden, fordi lejemålet er i bedre stand end ved indflytning. 

Lad os sige, at du bor i en lejlighed, hvor du ønsker at lave en altan til lejligheden. Du spørger din udlejer om lov, altså om det er nogle forbedringer, han vil være med til. Din udlejer kan godt se det fornuftige i forbedringen og giver dig lov til at gå i gang med projektet. I aftaler, at udgifterne bliver tilføjet til lejekontrakten, så du kan få godtgørelse for det ved fraflytning. 

Udgifterne til projektet løber op i 80.000 kroner. Dette beløb bliver tilføjet til lejekontrakten. Du når at bo i lejligheden i fem år yderligere, efter der er blevet lavet en altan, hvorefter du ønsker at fraflytte. Ved fraflytning er lejlighedens stand bedre end ved indflytning, da der selvfølgelig er en altan. 

Da forbedringerne har været i brug i mere end to år, skal der trækkes nogle nedskrivninger af beløbet fra for at komme frem til den endelige godtgørelse. Dette ser ud som følger. 

Antal år med nedskrivninger = 5 – 2 = 3 år 

Den samlede godtgørelsesstørrelse = 80.000 – 80.000 * (10% * 3) = 56.000 kroner

Dette beløb vil du modtage af din udlejer, når du fraflytter lejligheden. 

Hvad koster det at foretage istandsættelse af lejlighed ved fraflytning?

Prisen for istandsættelse af lejlighed ved fraflytning kan være meget forskellig. Det afhænger typisk af, hvor omfattende istandsættelsen er. Der er derfor ikke en fast pris for istandsættelse af lejlighed ved fraflytning. 

Der er dog flere forskellige ting, der kan påvirke, hvor meget istandsættelsen kommer til at koste. Når det er dig, der har vedligeholdelsespligten, er det dig, der skal betale istandsættelsen, hvis der ikke er foretaget den nødvendige vedligeholdelse ved fraflytningsdagen. 

Når du fraflytter lejligheden, skal der typisk foretages et fraflytningssyn. Her vurderes lejlighedens stand, og om den lever op til den oprindelige stand ved indflytning. Gør lejligheden ikke det, er der behov for istandsættelse, som du skal betale for, men som udlejer varetager. 

Omfanget af disse udgifter vil typisk blive fratrukket dit depositum. Overstiger udgifterne dit depositum, er du nødt til at betale udlejer differencen, der måtte være. Det kan derfor betale sig, at du gør meget ud af at vedligeholde lejemålet i lejeperioden eller selv får foretaget den nødvendige istandsættelse, inden du flytter. 

Er det udlejer, der har vedligeholdelsespligten, betyder det ikke nødvendigvis, at du kan slippe for at betale for istandsættelse. Har du lavet skader på lejligheden, der ikke betragtes som almindeligt slid og ælde, er det noget, du er ansvarlig for. 

Igen vil der i forbindelse med fraflytningen blive foretaget et fraflytningssyn, hvor disse skader kan blive lokaliseret. Er der skader, der favner ud over almindeligt slid og ælde, kræver det en istandsættelse, så lejeligheden netop får den samme stand som ved indflytning. 

Som ved tilfældet, hvor det er dig, der har vedligeholdelsespligten, vil udgifterne til denne istandsættelse typisk blive trukket fra dit depositum. Også her skal du betale differencen, hvis udgifterne til vedligeholdelsen overstiger dit depositum. 

Kan udlejer benytte håndværkere til istandsættelse af lejlighed ved fraflytning?

Det korte svar er: Ja, udlejer kan godt benytte håndværkere til istandsættelse af lejlighed ved fraflytning. Det betyder dog ikke, at udlejer kan finde den dyreste håndværker, der er, eller gå amok med istandsættelsen. 

Når det er dig, der skal betale udgifterne til istandsættelsen, er det selvfølgelig ikke helt lige meget, hvad udgifterne løber op i. Der er derfor en regel om, at udgifterne til håndværkere, der skal stå for istandsættelse, skal være rimelig. 

Derudover kigger man også på, om det er en sædvanlig udgift, som svarer til de gængse istandsættelser, der ellers er blevet foretaget. Der er ikke nogen beløbsmæssig grænse for, hvor meget udgifterne til håndværkere må løbe op i. Det betragtes som en vurderingssag fra situation til situation. 

Står du i en situation, hvor du mener, at udgifterne til istandsættelse foretaget af håndværkere er for høje, kan du ikke klage til Huslejenævnet. Det er ellers typisk Huslejenævnet, der tager sig af sager imellem lejere og udlejere. Det er dog ikke tilfældet her. 

Hvis du mener, håndværkerudgiften hverken er rimelig eller sædvanlig, skal du starte en retssag. Denne form for sag skal tages i boligretten, som egentlig hører ind under byretten. 

Ønsker du at starte sådan en sag, skal du have rigeligt med beviser. Først og fremmest skal du kunne bevise, at det kunne være gjort billigere. Det er dog ikke nok, at du finder én enkelt håndværker, der havde været villig til at gøre det billigere. 

Du er nødt til at bevise, at udgifterne til håndværkerne ikke er almindelige. Du har derfor brug for beviser fra flere forskellige håndværkere, der har gjort det billigere og også kunne have gjort det billigere i dit tilfælde. 

Kan udlejer selv foretage istandsættelsen af lejligheden?

Nu har vi været inde på den situation, hvor udlejer hyrer håndværkere til at stå for istandsættelsen. Hvordan er reglerne, hvis udlejer selv ønsker at stå for istandsættelsen? 

Du skal stadig betale udlejer for de udgifter, der er til istandsættelse, som du er ansvarlig for. Det store spørgsmål er dog, hvor meget du skal betale, når udlejer ikke som sådan bliver hyret til opgaven?

Udlejer kan ikke tage en normal timetakst, som håndværkere typisk tager, når de kommer ud på en opgave. Håndværkere har typisk forskellige ting indregnet i timeprisen. Der kan være nogle af disse indregnede poster, der ikke skal med i en timetakst til udlejeren. 

Der er ikke nogen faste regler for, hvor meget udlejer maksimalt må sætte timetaksten til. Det er derfor et skøn. Et eksempel kan være, at man tager en normal timetakst for en håndværker og ”renser” den for de poster, der ikke skal med. 

Disse poster kan for eksempel være en fortjeneste, der typisk er indregnet i en håndværkers timetakst. Derudover er timetaksten også typisk inklusive moms. 

Timetaksten for udlejer kan derfor for eksempel udregnes på følgende måde: 

Normal timetakst for håndværker – fortjeneste – moms = Timetakst for udlejer

Det skal selvfølgelig være så fair for dig som lejer som muligt. Mener du, at timetaksten for udlejerens arbejde med istandsættelsen stikker helt af, kan du forsøge dig med at få Huslejenævnet til at kigge på sagen. Alternativt kan der være behov for at starte en sag i boligretten, hvis Huslejenævnet ikke kan komme med en afgørelse. 

Kan lejer selv stå for istandsættelsen ved fraflytning? 

Du har sikkert opdaget, at det kan blive en dyr fornøjelse at få foretaget istandsættelse, når det er udlejer, der står for det. Det er både tilfældet, hvis udlejer selv udfører arbejdet, eller hvis udlejer får håndværkere til det. 

Der er derfor mange lejere, der har en interesse i selv at stå for istandsættelsen. Kan man dog det? Ja, det kan du faktisk godt. Der er dog nogle regler på området, du skal være opmærksom på. 

Når du ønsker at stå for istandsættelsen selv, har du kun mulighed for at gøre det i en bestemt periode. Du skal foretage istandsættelsen, inden du fraflytter lejligheden, og inden du overdrager nøglerne til udlejer. 

Du kan derfor sagtens selv foretage istandsættelsen eller hyre håndværkere, der kan gøre det for dig. Arbejdet skal dog være færdigt, inden lejligheden er overdraget til udlejer. 

Har du overdraget nøglerne til udlejer, er det udlejer, der disponerer over lejligheden. Du kan derfor ikke efterfølgende få adgang til lejligheden for at ordne istandsættelsen. Dette er også tilfældet, hvis du har overdraget nøglerne før den egentlige fraflytningsdag. 

Lige så snart du har overdraget nøglerne til udlejer, har du ikke længere mulighed for at foretage istandsættelse af lejligheden. 

Skal du som lejer betale husleje for istandsættelsesperioden?

Hvis det er udlejer, der står for istandsættelsen, kan udlejer ikke kræve, at du skal betale husleje for den periode, som istandsættelsen foregår, når det er efter lejekontraktens udløb. Det virker lidt kringlet, så lad os tage et eksempel. 

Du bor i en lejlighed, som du netop har opsagt. Du skal fraflytte lejligheden d. 31. august. Efterfølgende har udlejer brug for 14 dage til at istandsætte lejligheden. Udlejer kan dog ikke kræve, at du skal betale husleje frem til d. 14. september. Du skal kun betale husleje frem til d. 31. august, som er der, din lejekontrakt udløber. 

Der kan dog laves individuelle aftaler om, at du skal rydde lejligheden, inden den officielle fraflytningsdato. Det kan for eksempel være, at du har aftalt med lejer, at du er villig til at rydde lejligheden til d. 17. august, så udlejer kan bruge de sidste 14 dage af lejeperioden på at istandsætte. 

Dette skal dog aftales imellem jer, før denne situation er gyldig. Denne regel gælder derfor ikke som udgangspunkt. 

Lav både indflytnings- og fraflytningssyn

Nu er vi snart ved at nå til vejs ende med istandsættelse af lejlighed ved fraflytning. Der er dog lige et sidste punkt, der kan være vigtigt. Det kan være en rigtig god idé at få foretaget et indflytnings- og fraflytningssyn. Ved indflytningssynet kan der nemlig registreres de eventuelle fejl, der allerede er på lejligheden. 

Ved at få disse fejl eller mangler registreret ved et indflytningssyn er du ikke ansvarlig for dem, når du fraflytter lejligheden. Hvis du ikke har fået dem registreret, kan det blive svært at bevise ved et fraflytningssyn, at den eller de pågældende fejl eller mangler har været der fra starten af. Du kan derfor komme til at betale for en fejl eller mangel, som du ikke har foretaget. 

Det er ikke ved alle lejligheder, der er krav om, at der foretages indflytnings- og fraflytningssyn. Er det ikke tilfældet, er det en god idé, at du selv foretager din egen form for indflytningssyn. Her kan det være en god idé at registrere eventuelle fejl og mangler. 

Det er en god idé både at skrive det ned, men også tage billeder af det. For en god ordens skyld kan det også være en god idé at gøre udlejer opmærksom på de fejl og mangler, du har fundet. Det er god stil, og du holder dig på god fod med udlejer. Det kan jo også være, at resultatet er, at udlejer får udbedret de pågældende fejl og mangler. 

Når der ved fraflytning skal laves fraflytningseftersyn, er både du og udlejer opmærksomme på, at der er nogle fejl og mangler, der var til stede ved indflytningen. Det kan derfor spare dig for nogle penge for istandsættelsen. 

Vi har nu været igennem reglerne for istandsættelse af lejlighed ved fraflytningen. Du har nu helt styr på, hvordan du skal forholde dig til istandsættelse, og hvad dine rettigheder er på området. 


 

Søger du bolig? Søg blandt 5.392 ledige lejeboliger i hele Danmark
Søg lejebolig her