Skriv dig på venteliste til en ny lejlighed
Søger du en ny lejlighed, handler det ofte om at væbne sig med tålmodighed. Ventetiden kan nemlig være meget lang. Særligt i de store studiebyer som Aarhus og København er der rift om lejlighederne. Derfor kan det anbefales at skrive sig på venteliste til en lejlighed, før du skal flytte. Når du indleder jagten på en ny lejlighed, kan det være en god idé at undersøge, hvilke boligorganisationer der findes i den pågældende by. Du kan nemlig blive skrevet på venteliste til en almen bolig ved de fleste boligorganisationer, hvis du opfylder nogle få krav. I denne artikel giver vi dig gode råd til, hvordan du skriver dig op til en lejlighed. Vi ser desuden nærmere på, hvilke former for bolig du kan søge.
Find de boligselskaber, der er relevante for dig
Har du planer om at skrive dig på ventelisten til en lejlighed hos en boligorganisation, er det en god idé at bruge lidt tid på at undersøge, hvilke boligorganisationer der findes i din by. Desuden kan der være forskel på, hvad det koster at stå på venteliste til en bolig hos de forskellige boligorganisationer. Særligt i de store byer kan der være lang ventetid på en bolig, og du bør derfor overveje at skrive dig op på ventelisten hos udvalgte boligorganisationer, før du får brug for lejligheden. Din anciennitet – som er din placering på ventelisten – afhænger nemlig af, hvor lang tid du har været skrevet op.
Søger du bolig i Aarhus, kan du eksempelvis vælge at skrive dig på ventelisten hos AARHUSbolig. AARHUSbolig er et ventelistesamarbejde mellem alle almene boligorganisationer i Aarhus og omegn. Ved at skrive dig på venteliste hos AARHUSbolig får du adgang til 45.000 boliger i hele Aarhus.
Du skal være fyldt 15 år for at skrive dig på venteliste til en almen bolig. Det koster kun 100 kroner om året at stå på ventelisten. Det er vigtigt, at du husker at betale gebyret hvert år. Glemmer du at betale, bliver du slettet fra ventelisten, og du mister dermed den anciennitet, du har optjent. Hvis du allerede er blevet tildelt en bolig, tænker du måske, at du lige så godt kan spare de penge. Det betyder dog, at hvis du igen vil søge ny bolig, starter du nederst på listen igen. Fortsætter du derimod med at betale det årlige gebyr på 100 kroner, kan du vælge at sætte din boligsøgning i bero på ventelisten. Det betyder, at du ikke er aktiv boligsøgende, men at du bevarer din placering på ventelisten. Finder du eksempelvis en kæreste, du gerne vil flytte sammen med, kan der opstå et behov for at finde en større bolig, hvor der er plads til alt jeres habengut. Hvis du har betalt dit årlige gebyr, kan du gå fra at være i bero til at være aktiv på ventelisten.
Din placering på ventelisten afhænger af din anciennitet. Den, der står forrest i køen, er altså den person, der har den ældste anciennitet. Din aktuelle placering i køen afhænger af, hvem der står foran dig. Du kan derfor rykke op og ned på ventelisten, afhængigt af om personerne foran dig er aktive eller i bero. Det betyder også, at hvis du eksempelvis står nummer seks på ventelisten til en ny bolig, men nummer tre og to er i bero, så er du i princippet nummer fire i køen. Skulle det ske, at nummer tre ændrer status fra at være i bero til at være aktiv på ventelisten, vil din placering dermed ændre sig igen, og du rykker længere ned på ventelisten.
Hvis du søger bolig i København, er det en god idé at være tidligt ude. Her er ventetiden på en ny lejlighed typisk et til fire år. Du kan blandt andet skrive dig på venteliste ved Bolignøglen, som er en sammenslutning af 28 boligorganisationer i hovedstadsområdet. Bolignøglen giver adgang til mere end 40.000 boliger, herunder rækkehuse, lejligheder og nybyggeri. Du skal betale 200 kroner for at blive skrevet på ventelisten, og derefter betaler du et årligt gebyr på 200 kroner. Når du skriver dig på ventelisten, kan du vælge, hvilke boligafdelinger du gerne vil skrives op til. Du kan også angive, hvilken boligtype du er interesseret i, hvor stor den skal være, og hvor høj huslejen maksimalt må være.
Langt de fleste boligorganisationer kræver et årligt gebyr, hvis du vil skrives op på deres ventelister. Du kan dog være heldig at finde boligorganisationer, hvor det er gratis at stå på deres venteliste.
Overvej dine krav til en ny lejlighed
Når du skriver dig på venteliste til en lejlighed, er det generelt en god idé at overveje, hvilke kriterier du stiller til en ny bolig. Har du akut brug for et sted at bo, kan det nogle gange betale sig at vende blikket lidt bort fra centrum. Selvom det kan virke attraktivt at bo et stenkast fra byens pulserende liv, er riften om lejlighederne ofte størst i byen. Hvis du er villig til at bo lidt længere væk, er chancen for at få en lejlighed typisk større. Samtidig vil huslejen også være lavere, jo længere væk fra byen du kommer.
Skriv dig op til en kollegiebolig
Er du studerende – eller er du netop blevet optaget på dit drømmestudie – har du også mulighed for at skrive dig på venteliste til kollegie- og ungdomsboliger. På borger.dk kan du læse mere ungdomsboliger. Her finder du også links til kollegie- og ungdomsboliger i landets store studiebyer.
Du skal være 18 år for at kunne stå på venteliste til en kollegiebolig. For at blive skrevet op til en kollegiebolig eller en ungdomsbolig skal du være tilmeldt en SU-berettiget uddannelse eller have en elevplads med lærlingeløn. Når du skriver dig på venteliste til en kollegiebolig, er det vigtigt, at du husker at forny din ansøgning hver måned. Desuden skal du huske at holde din ansøgning opdateret, så kollegiekontoret altid har dine aktuelle kontaktoplysninger. Bliver du tilbudt en kollegiebolig, skal du kunne vise dokumentation for, at du er studieaktiv. Du kan blive tilbudt en bolig tre måneder før forventet studiestart. Hvis det sker, skal du blot kunne fremvise en bekræftelse på, at du er blevet optaget på studiet. Begynder du på en ny uddannelse til september, vil du typisk først få besked om, at du er optaget i slutningen af juli. Bliver du tilbudt en kollegiebolig inden da, skal du blot sende din optagelsesbekræftelse, når du modtager den fra studiet. Hvis du modtager et tilbud om en bolig, er det desuden vigtigt, at du svarer inden svarfristens udløb. Ellers risikerer du at blive slettet fra ventelisten.
Der er mange forskellige kollegieboliger at vælge imellem. Det kan derfor anbefales, at du bruger lidt tid på at studere de forskellige kollegier i din studieby, hvis du har nogle særlige præferencer. Er du ny i byen og socialt anlagt, kan du med fordel skrive dig op til et værelse på et gangkollegie. Her vil der være rig mulighed for at stifte nye bekendtskaber, da du skal dele køkken – og i nogle tilfælde bad og toilet – med op til 16 beboere. Du kan også finde kollegieværelser med eget bad og toilet, men hvor du deler køkken med andre beboere. Foretrækker du en mere privat boligform, findes der også kollegier med etværelseslejligheder. Her kan du være dig selv, samtidig med at du bor tæt på en masse andre studerende. Studerer du eller din kæreste, er det også muligt at skrive sig op til en to- eller treværelseslejlighed. Det er nemlig kun et krav, at én af jer er studieaktiv. Har I børn, er det også tilladt at bo med dem. Der er altså rig mulighed for at skrive sig op til lige netop den boligform, der passer bedst til dig.
Hvis du får tildelt en kollegiebolig, kan du blive boende i den normerede studietid for én uddannelse samt et år. Det vil altså sige, at læser du en kandidat på universitet, der tager fem år, kan du bo på kollegiet i fem plus et år, hvilket sammenlagt vil sige seks år. For at bo i en kollegiebolig er det et krav, at du er aktiv studerende. Ifølge lovgivningen skal kollegiekontorerne mindst én gang om året tjekke, at du overholder betingelserne for at bo i en kollegiebolig. Derfor sender de en studiekontrol, som er et dokument, du skal udfylde. Hvis du ikke udfylder og returnerer dette dokument, hvoraf det fremgår, at du er studieaktiv, vil lejemålet blive opsagt med tre måneders varsel.
Det er gratis at skrive sig på venteliste til både ungdomsboliger og kollegieboliger.