Hvad er et varmeregnskab? --> Få overblikket over varmeregnskabet her

Varmeregnskab: Alt, hvad du skal vide om opgørelse af varme

Bor du i lejlighed, skal du betale for det forbrug, du har. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at det blandt andet inkluderer dit varmeforbrug. Der kan dog være mange forskellige aspekter af dit varmeforbrug. Det er både, når det kommer til opgørelsen og til betalingen. 

Du er måske lettere forvirret, når du modtager din opgørelse over varmeregnskabet. Denne forvirring vil vi gerne hjælpe dig med at komme til livs. Her på siden kigger vi derfor nærmere på, alt det du skal vide om varmeregnskab. 

Læs med her, og få styr på, hvordan dit lejemåls varmeregnskab bliver opgjort. 

Hvad er et varmeregnskab?

Et varmeregnskab er en opgørelse over, hvor meget varme du har brugt i løbet af et år, og dermed hvor meget du skal betale i varme. Du vil have flere varmemålere i dit lejemål, som netop måler varmeforbruget. 

Der er krav om, at der skal være et varmeregnskab, når der er tale om et lejemål. Dette skal laves en gang om året. Det vil derfor også være en gang om året, at din varmemåler bliver aflæst. 

Det var den korte og meget generelle version. Vi kigger nu nærmere på nogle af de mange punkter og betegnelser i dit varmeregnskab, som kan være en god idé at have styr på. Det gør det nemlig lettere for dig at læse dit varmeregnskab igennem og ikke mindst forstå det. 

Fordeling af varmeforbruget i varmeregnskabet

Når der laves et varmeregnskab, består opgørelsen af varme af forskellige punkter. Overordnet deles varmeregnskabet op i to kategorier. Først og fremmest skal du betale for den varme, du bruger til at varme din lejlighed op med. Det kan for eksempel være varme fra radiatorer. 

Derudover vil der også være forbrug til varmt vand. Når du skal bruge varmt vand, skal vandet varmes op. Denne opvarmning tæller også med i din opgørelse for varmeregnskabet. 

Der vil typisk være en fast fordeling af, hvordan varmeregnskabet opgøres i forhold til de to kategorier. Det kan være forskelligt fra boligforening til boligforening. Det vil dog indgå af dit varmeregnskab. 

Alle boligforeninger vil have en hovedmåler, der måler det samlede varmeforbrug i opgangen. Det samlede varmeforbrug fordeles nu imellem opvarmning af lejlighed og varmt vand. Det mest gængse er, at der fordeles 30 % af det samlede forbrug til varmt vand. De resterende 70 % går så til forbruget af opvarmning af lejemålet. 

Dette er blot den gængse måde at opgøre det på. Det kan sagtens gøres anderledes, hvis der er ønske om det i boligforeningen. 

Selvom der er en opdeling imellem, om det er varmt vand eller varmeforbrug til opvarmning af lejemålet, kan der være underkategorier til disse, der opdeler varmeforbruget yderligere. Det kommer vi ind på længere nede. 

Udover at varmeudgifterne fra hovedmåleren fordeles, kommer der også udgifter til energimærkningsordning (EMO). Det er bestemt ved lov, at der skal være en EMO for alle boligforeninger. Det skal nemlig være med til at synliggøre energiforbruget for den pågældende bygning i boligforeningen. 

Udgiften til EMO vil blive fordelt efter antal kvadratmeter. Hvor meget der bliver fordelt til denne udgift pr. kvadratmeter, kan variere fra boligforening til boligforening. Det afhænger typisk af, hvor mange kvadratmeter der i alt er at fordele udgiften på.  

Hvad står der på din varmeopgørelse? 

Når du modtager dit varmeregnskab, er der flere ting, der vil indgå i opgørelsen. Her kigger vi lidt nærmere på, hvad du kan forvente, der står på din varmeopgørelse. 

Der er flere ting, der skal være oplyst på din varmeopgørelse. Kigger vi på selve varmeregnskabet, skal det indgå, hvad det samlede varmeforbrug har været. Derudover skal det indgå, hvilket fordeling af varmeforbruget der benyttes. Altså hvor mange procent der går til opvarmning af lejemål, og hvor mange procent der går til opvarmning af vand. 

Det er dog ikke det eneste, der skal fremgå af dit varmeregnskab. Dit lejemålsnummer skal selvfølgelig også fremgå af varmeregnskabet. På den måde kan du netop se, at det er opgørelsen for varme for lige netop dit lejemål. 

Der skal også være angivet, hvilken periode varmeregnskabet er opgjort for. På den måde sikrer du dig, at du ikke kommer til at betale dobbelt for varme. Da der er nogle poster i varmeregnskabet, der udregnes efter dit lejemåls areal, skal antallet af lejemålets kvadratmeter også fremgå af varmeopgørelsen. 

Dertil skal dit lejemåls haneandele fremgå af varmeregnskabet. Dette punkt kommer vi nærmere ind på længere nede. I nogle varmeregnskaber kan der være nogle reduktioner i varmeregnskabet. Det kan være på grund af udsat beliggenhed. Dette kommer vi også ind på senere hen. 

Du har nu en overordnet fornemmelse af, hvad du bliver mødt med, når du skal gennemgå din opgørelse af varmeregnskabet. 

Hvordan opgøres forbruget af varmt vand i din varmeregnskabsopgørelse?

Vi kigger nu nærmere på, hvordan det varme vand i dit varmeregnskab opgøres. Hvis der er varmtvandsmålere i lejemålet, benyttes disse til at udregne forbruget af varmt vand. Her måles der typisk, hvor meget varmt vand det enkelte lejemål har benyttet. 

Prisen for det varme vand afhænger af, hvor mange procenter der er sat af til varmt vand af det samlede forbrug af varme. Boligforeningen får typisk en samlet regning over, hvor meget varme der er brugt i ejendommen. Dette samlede forbrug fordeles med 30 % til varmt vand og 70 % til opvarmning af lejemål, hvis man går med den gængse fordeling. 

Lad os kigge på et eksempel for at gøre det mere overskueligt at forstå. 

Lad os sige, at du bor i en lejlighed, hvor der i løbet af et år i alt er brugt varme for 150.000 kroner. 30 % fordeles til varmt vand og 70 % fordeles til opvarmning af lejlighederne. Kigger vi udelukkende på varmt vand, vil der blive fordelt 4.500 kroner til varmt vand i hele opgangen. 

Alle varmtvandsmålerne i opgangen er blevet aflæst. Samlet er der blevet brugt 300 kubikmeter varmt vand. Du har fået aflæst, at du har benyttet 80 kubikmeter varmt vand. Du skal derfor betale: 

4.500 * 80 / 300 = 1.200 kroner for varmt vand

Hvad nu, hvis du ikke har varmtvandsmålere i dit lejemål. Det er her, haneandele kommer ind i billedet. 

Hvad er haneandele? 

Vi kigger nu lidt nærmere på haneandele. Haneandel benyttes til at udregne, hvor meget varmt vand du har brugt. Denne fordelingsmetode benyttes kun, hvis der ikke er varmtvandsmålere tilknyttet lejemålet. 

Er der ikke varmtvandsmålere, er der en bestemt standard for, hvordan forbruget af varmt vand fordeles til de forskellige lejemål i boligforeningen: 

  • Køkkenvask = tre andele

  • Almindelig håndvask = en andel 

  • Bruser = to andele

  • Badekar = tre andele

  • En handeandel pr. beboelsesrum (undtagen badeværelse og køkken). 

Vi tager lige et eksempel på, hvordan haneandele kan beregnes. Har du en 4-værelseslejlighed, hvor der ikke er badekar, vil der være: 

3 + 1 + 2 + 4 = 10 haneandele

Er der tale om en 2-værelseslejlighed, hvor der er badekar, vil regnestykket se således ud:

3 + 1 + 2 + 3 + 2 = 11 haneandele

Nu har vi styr på, hvordan haneandele udregnes. Vi kigger nu nærmere på, hvordan det varme vand egentlig bliver udregnet ud fra haneandele. Lad os tage udgangspunkt i det samme eksempel som tidligere. Der er en samlet varmeregning på 150.000 kroner til hele opgange, hvoraf de 4.500 kroner skal fordeles til varmt vand. 

I hele opgangen er det opgjort, at der er 50 haneandele. Du har en 3-værelseslejlighed, hvor du har et køkken og et badeværelse med bruser, men intet badekar. Dine haneandele udgør derfor: 

3 + 1 + 2 + 3 = 9 haneandele 

Ud fra dette kan det nu udregnes, hvor meget af det samlede forbrug til varmt vand, du skal betale. Du skal betale: 

4.500 * 9 / 50 = 810 kroner for varmt vand

Hvordan opgøres varmeforbruget i radiatorerne?

Nu har vi fået styr på, hvordan opgørelsen af det varme vand kan udregnes. Vi kigger nu nærmere på, hvordan varmeforbruget til opvarmning af lejemålet opgøres. 

Når varmeregnskabet for dit forbrug af varme til opvarmning skal udregnes, opdeles det typisk i to. Der er en del af varmeopgørelsen, der udregnes på baggrund af aflæsning af varmemålere i din lejlighed og en fast andel, der skal betales. 

Lad os starte med at kigge på, hvor meget du skal betale i varme, når det er ud fra dine varmemålere på dine radiatorer. Som tidligere nævnt kan varmeregnskabet være fordelt med 30 % til varmt vand og 70 % til varmt vand. De 70 % i varmt vand kan så yderligere være fordelt. 

Det kan for eksempel være, at der er afsat 50 % til varme er aflæst på dine radiatorer og 20 % til den faste andel. Vi kommer her med et eksempel på varmeregnskabet og opgørelsen af varme til opvarmning af lejemålet med udgangspunkt i ovenstående fordeling. 

Der er kommet en varmeregning på i alt 150.000 kroner for boligforeningen. Kigger vi udelukkende på opgørelsen af opvarmning af lejlighederne, er der fordelt et samlet beløb på: 

150.000 * 70 % = 105.000 kroner

Noget af beløbet går til aflæsningerne på varmemålerne, hvor det resterende beløb fordeles ud fra antal kvadratmeter, din lejlighed har. Ved aflæsning af varmemålere skal der fordeles 75.000 kroner.

Samlet i hele ejendommen er der blevet aflæst 200 MWh. I din lejlighed har du fået aflæst dine varmemålere, hvor du på et år har brugt 20 MWh. Ud fra dit egentlige varmeforbrug skal du derfor betale: 

75.000 * 20 / 200 = 7.500 kroner

Derudover skal der også betales en fast andel af det resterende beløb på 30.000, hvor der tages udgangspunkt i din lejligheds størrelse i kvadratmeter. Alle lejlighederne tilsammen har en størrelse på 400 kvadratmeter. Din lejlighed udgør 60 kvadratmeter. Din faste andel af varmeregnskabet bliver derfor: 

30.000 * 60 / 400 = 4.500 kroner

Kigger vi samlet på, hvad du skal betale for varme til opvarmning af lejligheden, vil du lande på: 

7.500 + 4.500 = 12.000 kroner for et år

Hvordan får jeg reduktion for udsat beliggenhed?

Der kan være nogle situationer, hvor der er mulighed for reduktion af udgifterne til varme, hvis du har en udsat beliggenhed. Der kigges på din lejlighed for at vurdere, om der er tale om en udsat beliggenhed. 

For at have en udsat beliggenhed kigges der på, om lige netop din lejlighed er sværere at varme op end de resterende lejligheder i opgangen. Dette kan være i forhold til, hvilken etage din lejlighed er placeret på. Er din lejlighed for eksempel placeret i stuen eller i øverste etage, kan der være mulighed for at få reduktion. Dette anses nemlig som en udsat beliggenhed. 

Der kan også være tale om en udsat beliggenhed, hvis din lejlighed er placeret ud til en gavl. Her er det nemlig også sværere at varme lejligheden op. Reduktionen kan være med til at nedbringe dine udgifter til varme en smule. 

Hvordan foregår betaling af varmeregnskabet?

Nu har vi af flere omgange snakket om, hvor meget du skal betale i varme, når du bor i lejlighed. Der er selvfølgelig flere ting, der påvirker, hvor meget du i sidste ende skal betale, hvorfor det er meget forskelligt fra lejlighed til lejlighed.  

Varmeregnskabet bliver opgjort en gang om året. Det betyder dog ikke, at det kun er den ene gang om året, du skal betale til varme. Det er faktisk typisk en fordel, da det kan være en stor regning at få ind ad døren. 

I stedet betales der typisk varme á conto. Det vil sige, at du hver måned indbetaler et beløb til varme. Dette beløb fastsættes typisk ud fra, hvad du samlet skulle betale sidste gang, varmeregnskabet blev opgjort. Skulle du for eksempel samlet betale 9.000 kroner i varme sidste gang, skal du fremadrettet betale: 

9.000 / 12 = 750 kroner om måneden i á conto varme

Er du lige flyttet ind i en lejlighed, tages der typisk udgangspunkt i, hvad lejeren før dig betalte i á conto varme. 

Difference imellem det samlede á conto beløb og den egentlige udgift til varme

Når der skal betales for varme, er det meget sjældent, at du rammer lige præcis det samme beløb i á conto varme og det egentlige beløb, der skal betales ifølge det årlige varmeregnskab. 

Det kan betyde, at der vil være en efterbetaling eller en tilbagebetaling. Når du får dit varmeregnskab, vil det fremgå, om du skal betale, eller du skal have penge tilbage. Vi tager lige et eksempel på begge dele. 

Du har betalt 700 kroner i á conto varme i et år. Du har derfor samlet indbetalt: 

700 * 12 = 8.400 kroner

Du har nu fået dit varmeregnskab for det forgangne år. Da dette er højere end beløbet, du har indbetalt i á conto varme, skal du efterbetale: 

9.000 – 8.4000 = 600 kroner

Hvis vi kører videre med eksemplet, men forestiller os, at din regning har været på 8.200 kroner, vil du i stedet få en tilbagebetaling. Du har nemlig i løbet af året betalt for meget til varme. Du skal have tilbagebetalt: 

8.400 – 8.200 = 200 kroner

Når du skal have tilbagebetalt penge i varme, kan der være nogle tilfælde, hvor du ikke får det udbetalt, men hvor det i stedet modregnes næste års varmeregnskab. Det er dog meget forskelligt fra boligforening til boligforening, og alt efter hvor stor en difference der er tale om. 

Kan jeg gøre indsigelse mod opgørelse af varmeregnskab? 

Når du modtager dit varmeregnskab, har du mulighed for at gøre indsigelse. Det vil sige, at du kan klage, hvis du mener, der er en fejl i dit varmeregnskab. Der kan selvfølgelig ske fejl, når der skal aflæses varme og lignende, eller hvis varmen er blevet udregnet efter det forkerte antal kvadratmeter. Det er derfor en god idé, at du gennemgår dit varmeregnskab nøje, således du sikrer dig mod fejl. 

Skulle der være fejl, kan du gøre indsigelser. Det vil sige, at du skriftligt skal henvende dig til udlejer for at gøre opmærksom på, at du mener, der er en fejl i varmeregnskabet. Ifølge lejelovens § 45 har du seks uger til at gøre indsigelse, fra du modtager varmeregnskabet. 

Når du skal gøre indsigelse, er det som nævnt vigtigt, at den er skriftlig. Derudover skal du nøje gøre opmærksom på, hvor du mener, der er en fejl, og hvad din argumentation er for, at der er en fejl. Det kan for eksempel være, at du selv har aflæst dine varmemålere, lige inden de officielt blev aflæst, og der er en stor difference imellem din aflæsning og aflæsningen, der er opgjort i dit varmeregnskab. 

Når udlejer modtager indsigelsen, skal vedkommende undersøge, om der er tale om en fejl eller ej. Er I ikke enige om, om der er en fejl i varmeregnskabet, kan I tage sagen til Huslejenævnet, som kan afgøre sagen for jer. 

Vi har nu været igennem de mange punkter, som kan indgå i dit varmeregnskab. Du er nu godt klædt på til at gennemgå dit eget varmeregnskab, når det dumper ind ad brevsprækken. På den måde kan du bedst muligt sikre dig, at der faktisk bliver betalt det rigtige, og at du ikke bliver snydt. 


 

Søger du bolig? Søg blandt 5000+ ledige lejeboliger i hele Danmark
Søg lejebolig her
42 90 32 51 (Alle hverdage 9.30 - 12.00)
Mail info@findboliger.dk (Alle hverdage 10.00 - 16.00)
Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.