Delelejlighed → Alt du skal vide om delelejligheder

Leder du efter et sted at bo, og vil du gerne bo sammen med andre? Så kan det være en idé at overveje muligheden for at flytte i en delelejlighed. 

Særligt unge mennesker vælger ofte at bo i delelejligheder, og det kan der være mange grunde til – herunder flere økonomiske af slagsen. Her nedenfor kigger vi nærmere på nogle af de gode grunde til at flytte i en delelejlighed, samt nogle af de ting du skal være opmærksom på, hvis du vælger en delelejlighed.

Hvorfor overveje at flytte i en delelejlighed?

Der kan være flere forskellige grunde til, at du kan overveje at flytte i en delelejlighed. For det første kan der være en række økonomiske fordele ved at bo i en delelejlighed, fremfor at bo alene. Huslejen er altid meget afhængig af om der er eget bad og køkken, hvor andre faktorer så som antallet af værelser, ikke har ikke nær så stor indflydelse på huslejen.
Det vil sige at den samlede husleje for eksempelvis, tre enkeltmandsboliger med bad og køkken, vil være væsentligt højere, end den samlede husleje for at leje en bolig med tre værelser med fælles køkken og bad. 

Udover at I kan spare penge på huslejen, kan I typisk også spare penge på jeres forsikringer i en delelejlighed. Det kigger vi lidt nærmere på senere. 

Vælger I at deles om udgifterne til mad, vil man også kunne spare en helt del. Det er som bekendt væsentligt billigere at handle ind til flere mennesker ad gangen, end det er at handle ind til en enkelt person. Generelt kan I i en delelejlighed nyde godt af, at I kan handle stort ind. 

Der er altså flere forskellige økonomiske fordele ved at bo i en delelejlighed. Dertil kommer, at der er nogle fordele, der ikke kan gøres op i kroner og ører. For eksempel er det en stor fordel, at I er flere til at klare de forskellige arbejdsopgaver i lejligheden.  Desuden er der mange, der ganske enkelt finder det mere hyggeligt at bo sammen med andre end at bo alene. Særligt hvis du flytter hjemmefra for første gang, kan det skabe en vis tryghed, at du flytter i en delelejlighed fremfor at flytte ind i en bolig for dig selv. 

Regler for forsikring 

Som nævnt kan man også spare på forsikringerne, hvis I bor flere sammen i en delelejlighed. Hos nogle forsikringsselskaber er det nemlig nok, at én i husstanden tegner en indboforsikring, hvorved denne dækker hele lejligheden. Er der tale om en indboforsikring, der er kombineret med andre forsikringer, vil alle medlemmer af husstanden som regel være dækket på den samme police. 

I visse særlige tilfælde er det ikke muligt at få en billigere forsikring, selvom I bor flere sammen i en delelejlighed. Nogle forsikringsselskaber har nemlig opsat en række regler der gør, at en husstand kun kan være dækket under den samme forsikring, hvis I eksempelvis er et par. 

Disse regler er lavet netop for, at man i en delelejlighed eller et kollektiv ikke kan have én fælles forsikring der dækker alle. Inden du vælger en forsikringsløsning, gør du altså klogt i at undersøge, hvilke regler der gælder hos forskellige forsikringsselskaber. Der kan være gode penge at spare ved at have én fælles forsikring, frem for flere separate.

Hvem skal stå på lejekontrakten? 

Hvis du flytter ind i en delelejlighed, hvor der allerede bor en eller flere, vil du som regel ikke komme til at stå på lejekontrakten. Delelejligheden vil derimod stå i en af de andre lejeres navn, og de vil så fremleje et værelse til dig.
Skal du stå på lejekontrakten, vil det som regel kræve, at lejeren opsiger lejemålet for derefter at underskrive en ny lejekontrakt. Det kan dog give problemer på flere forskellige måder, og derfor vælger man sjældent denne løsning. 

Lejer du en delelejlighed sammen med andre, hvor der ikke bor andre i forvejen? Så skal I overveje nøje, hvem der skal stå på lejekontrakten. Skriver I kun én lejer på, vil vedkommende i princippet fremleje til jer andre. 

Den ene person, der står på lejekontrakten, kan ikke flytte fra lejemålet, uden at lejemålet skal opsiges. Ønsker I ikke alle at flytte på samme tid, kan nogen af jer således risikere at blive smidt ud af jeres delelejlighed, hvis ikke jeres udlejer ønsker at lade lejekontrakten overgå til en af jer andre. Dertil kommer, at den ene lejer der står på kontrakten, står alene med ansvaret for lejemålet og hæfter alene, hvis noget går i stykker, eller hvis huslejen eksempelvis ikke bliver betalt. 

Skriver I alle på lejekontrakten, hæfter I solidarisk for lejekontraktens bestemmelser, og I har alle de samme rettigheder. Ønsker én af lejerne at flytte, har de resterende lejere som udgangspunkt lov til at blive boende, medmindre andet fremgår af lejekontrakten. Er der særlige regler for dette, vil det stå i lejekontraktens paragraf 11. Det er generelt i denne del af lejekontrakten, der vil stå særlige vilkår og betingelser for lejemålet. 

Særligt når I er flere, der lejer en bolig sammen, skal I være opmærksomme på, hvad der står i paragraf 11. Vil I være sikre på, at ingen bliver smidt ud af lejemålet, hvis én lejer opsiger sit lejemål, er det yderst fornuftigt at få skrevet ind i kontrakten, at én lejer kan slettes fra kontrakten, uden at denne bliver ugyldiggjort. 

Hvis du flytter i en delelejlighed med venner 

Det er naturligvis altid fordelagtigt at have styr på ens lejekontrakt. Skal du flytte sammen med en eller flere venner i en delelejlighed, er det imidlertid særligt vigtigt, at I på forhånd har aftalt regler og vilkår for lejemålet. Ud over I naturligvis skal have en almindelig lejekontrakt fra jeres udlejer, gælder det også, at det kan være en enorm fordel at skrive en indbyrdes kontrakt. 

Ved at skrive en indbyrdes kontrakt, så snart I flytter ind i jeres delelejlighed, kan I undgå at der opstår problemer på et senere tidspunkt. Man kan ikke komme udenom, at økonomiske spørgsmål og stridigheder ofte er noget af det, der kan være med til at ødelægge venskaber. Vil I undgå, at dette sker for jer, gør I klogt i at have lavet en udførlig kontrakt, inden I flytter ind i jeres delelejlighed. 

I jeres indbyrdes kontrakt bør I komme omkring jeres indbyrdes aftaler i forhold til fremleje. Det kan eksempelvis være, at en af jer gerne vil fremleje sin del af delelejligheden for en kortere periode, hvorved man bør aftale, hvordan dette kommer til at fungerer. I kan eksempelvis skrive ned, hvor længe en lejer må fremleje sin del af lejemålet, samt hvem der skal stå for at finde fremlejetageren i et sådant tilfælde. Dermed er I sikre på, at en lejer ikke ender med at bo i lejligheden selv. Desuden opstår der ikke uenighed om, hvem der har ansvaret for at finde en ny lejer i den pågældende periode. 

Jeres indbyrdes kontrakt bør ligeledes indeholde regler for, hvem der hæfter for hvad i lejligheden, sætligt i forbindelse med en eventuel udflytning. Hæfter I eksempelvis solidarisk for istandsættelse, eller skal hver lejer kun betale den del, der svarer til vedkommendes andel af boligen? 

Står I alle på en lejekontrakt, gør I desuden klogt i at lave nogle indbyrdes regler for, hvornår man skal oplyse, at man ønsker at fraflytte lejemålet. Normalt har man tre måneders opsigelse, men når der er tale om en delelejlighed, kan det give mening eksempelvis at lave en regel om, at man melder sin udflytning et halvt år i forvejen. Så har de resterende lejere tre måneder til at overveje, om de vil blive boende eller ej, inden I muligvis alle sammen er nødt til at opsige lejemålet. 

Når I skriver jeres indbyrdes kontrakt, skal I generelt forsøge at forudse alle de problemer, I potentielt kunne støde på. Ved at forholde jer til disse, inden I faktisk står over for dem, er alle parter upartiske. Herved er der en større sandsynlighed for at i hurtigere finder frem til en god og rimelig løsning, når problemet opstår.

Depositum og forudbetalt leje i delelejligheder 

Særligt når det kommer til depositum og forudbetalt leje, skal I sørge for at få skrevet en gennemført indbyrdes kontrakt. Er der blot én person i en delelejlighed, der fraflytter lejemålet, vil vedkommende ikke få sit depositum tilbagebetalt fra udlejeren. Dette vil udlejeren tilbageholde, indtil lejemålet endegyldigt er opsagt, og lejemålet er blevet sat i stand. 

I en indbyrdes kontrakt skal I have skrevet, hvordan I vil forholde jer til den flyttende parts depositum. Enten kan I afgøre, at den, der flytter, ganske enkelt må vente med at få sit depositum tilbage, til de resterende lejere ligeledes er flyttet, og depositummet er tilbagebetalt. Går der mange år, før alle er flyttet ud af delelejligheden, er denne løsning naturligvis en kende træls for den, der flyttede først. 

Dette kan I vælge at komme omkring ved at aftale, at den nye lejer, der overtager en plads i lejeboligen, ligeledes betaler et depositum. Dette kan så gå til den part, der flytter ud, hvorved vedkommende ikke behøver at vente på, at lejemålet bliver endegyldigt opsagt. Det er imidlertid klart, at det kan være problematisk at finde ud af, hvor meget en ny lejer i et sådant tilfælde skal betale i depositum, da lejemålet som regel allerede vil være blevet slidt. Denne slitage bør den oprindelige lejer naturligvis betale for, hvorfor vedkommende som udgangspunkt heller ikke bør få hele sit depositum tilbagebetalt.  

Som du kan se, er der en lang række ting, I skal forholde jer særligt til i forhold til depositum og forudbetalt leje, hvis I er flere, der lejer en delelejlighed sammen. Hvis ikke der skal opstå stridigheder, når en eller flere flytter ud af lejemålet, er det derfor yderst fordelagtigt at få skrevet en ordentlig indbyrdes kontrakt. 

Sådan beregner I huslejen i en delelejlighed 

Der kan være flere forskellige ting, der spiller ind i forhold til, hvordan huslejen skal fordeles i en delelejlighed. Ofte er værelserne ikke lige store, og så kan man eksempelvis vælge at beregne husleje ud fra, hvor stor en procentdel af værelseskvadratmeterne man hver især har. 

I kan også vælge at beregne husleje ud fra jeres indbyrdes indkomster. Er der eksempelvis en i boligen, der har fuldtidsjob, mens de andre er studerende, kan det give mening, at den med den højeste indtægt betaler lidt mere end de andre i husleje. Det kan retfærdiggøres, fordi den højere indtægt ofte resulterer i, at ingen i boligen kan få boligstøtte, da denne beregnes på baggrund af husstandens samlede indkomst. 

Ønsker I ikke, at nogen skal betale mere end andre, kan I naturligvis også vælge at fordele huslejen ligeligt mellem jer. Det virker sandsynligvis mest rimeligt, hvis I eksempelvis alle sammen er studerende, og værelserne i delelejligheden desuden er nogenlunde lige store. 

Sådan lejer du en delelejlighed 

Er du interesseret i at leje en delelejlighed i Aarhus eller måske en delelejlighed i København sammen med nogle venner? Så gælder det blot om at finde en passende bolig til formålet. Sørg for at få afklaret med udlejeren, at I ønsker at dele lejligheden. I forhold til at få udformet lejekontrakten ordentligt, er det væsentligt at udlejer er indforstået med, at I eksempelvis gerne vil være flere på kontrakten.  

Jeres lejekontrakt er i princippet ikke meget forskellig fra en ganske almindelig lejekontrakt. Det gælder dog, at I bør være særligt opmærksomme på, hvad der står i paragraf 11. Dertil kommer, at det er fornuftigt at lave en indbyrdes kontrakt i tillæg til lejekontrakten. Heri skriver I jeres egne aftaler, delelejlighedsregler og indbyrdes vilkår. 

I en delelejlighed får lejerne typisk et stærkt bånd til hinanden, og mange holder af det sociale fælleskab man får knyttet, når man bor sammen. Dertil kommer, at det kan være en fordel både rent økonomisk og i forhold til mængden af arbejdsopgaver i boligen. Der er således flere gode grunde til at overveje en delelejlighed, og så længe I sørger for at der er styr på kontrakterne, er der intet problem i at leje en bolig sammen. 

Søger du bolig? Søg blandt 5000+ ledige lejeboliger i hele Danmark
Søg lejebolig her
42 90 32 51 (Alle hverdage 9.30 - 12.00)
Mail info@findboliger.dk (Alle hverdage 10.00 - 16.00)
Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.